Retsforhold

Retsforhold

Landsting - Herredsting - Birk - Kirkeret - Retshistorie 1750-1800 - Tyveri - Tiggeri - Byfogeden

Oprindeligt var retshåndhævelsen en sædvaneret, som man selv måtte sørge for blev eksekveret.
Som regel var der tale om erstatninger, men i drabssager var der tale om blodhævn, der nogle gang førte til voldsomme slægtsfejder.
Afgørelserne blev truffet på ting, af hvilke der var forskellige.
Ting betyder fastsat tid, og det blev også holdt på faste pladser, og altid under åben himmel - dvs offentligt, og der var en forpligtigelse til fred på tingstedet.
Tingmænd var kun bofaste, ejendomsbesiddende mænd inden for det givne tings område.
De fleste sager handlede om ejendomsrettigheder.
I kriminalsager var der sjældent nogen efterforskning, og i de fleste tilfælde handlede tingbehandlingen om at skaffe fred og forlig. En anklaget kunne sværge sig uskyldig, og evt. mededsmænd som vidner.

Herredsting og Birketing var underretterne på landet, mens der i købstæderne var Rådstueretten, hvor Borgmesteren og Magistraten sad og Bytinget, som var en offentlig forsamling.

Landsting

Danmark var opdelt i 3 lande og vi kender tre landsting: Viborg, Ringsted og Lund.
Deres vigtigste opgave var at hylde kongen ved tronskifte, og var både politiske forsamlinger og lovgivende og dømmende; De havde en vis fortrinsret for Herrdstinget, men var ikke en direkte appelinstans, men man kunne i visse tilfælde få sin sag flyttet til landstinget.

Herredsting

Indelingen af landet i Herreder kan spores helt tilbage til 600-tallet - altså i jernalderen, men den ældste omtale er fra 1085.
I 1650 var der 178 herreder i Danmark.
Jylland var tillige opdelt i 15 sysler, hvor østjylland ligger i Åbo og Lover syssel
Herredstinget blev afholdt hver uge, og den væsentligste funktion var at vidnebekræfte ejendomshandler og aftaler m.v.
Herredsfogeden udgjorde lokalsamfundets myndighed, og var både politimester og dommer ved Herredstinget. Under sig havde han nogle retsbetjente, der udgjorde den daglige myndighed.
Man taler også i forskellige tider om Landsting , Sysselting og Birketing.

Birk

Selvstændigt retsområde som regel under et gods.
Herremanden måtte ikke selv dømme ved et Birketing, men det var ham der ansatte og aflønnede både Birkedommer og birkeskriver, så han har nok haft afgørende indflydelse på sagsforløbene.
Der kunne dog appelleres til landsoverretten.

Kirkeretten

Kirken kæmpede gennem hele middelalderen for at få indført sit eget retssystem, den kanoniske ret, der i 1100-tallet udviklede et logisk og sammenhængende retssystem.
Denne virkede i alle sager om kirkelige anliggender, herunder også moral og ægteskab.
Den stillede store krav til bevisførelsen, og førte ansvaret over på den enkelte istedet for slægten.
De kirkelige retter blev ret meget brugt, fordi de lagde vægt på faktiske beviser istedet for edsaflæggelse; De var også kendt for at være effektive i gældssager.

Kategori: notat - post nr: 1117
Bandsættelse
Bandsættelse af den ukendte gærningsmand blev efter reformationenes indførelse udtrykkelig tilladt ved et bispemøde i 1540. Synes hovedsagelig at være brugt ved flytning af skelsten, dokumentfalsk, beskadigelse af fremmed ejendom og husdyr. - Det skulle ske ved stedets præst, overfor hvem den skadeslidte måtte godtgøre at forbrydelsen var sket. - Det foregik fra prædikestolen , og der blev optaget et sognevidne. - Det blev forbudt ved forordning i 1629. - Synes særlig at have fundet sted i Nørrejylland.

Adresse :
Webarkiv/kilde: Samlinger til Jydsk Histori og topografi 3 række 6. bind 1908-10

Kategori: underlink til http://gyldenloev.dk/index.htm
Svends Høj. En henrettelse i 1859
Kun faa er tilbage, som har været til Stede ved og kan erindre Henrettelsen af svendskeren Ole Bergreen paa »Svends Høj« i Essenbæk Sogn, Ca 1¾ Mil Øst for Randers. Af de faa som er tilbage, kan her nævnes fhv. Gaardejer i Floes, Kristen Jensen, og fhv. Landpost Niels Andersen, Drastrup. Disse to Mænd skyldes for en Del følgende Beretning om denne for Egnen saa opsigtsvækkende Begivenhed.

Adresse : http://gyldenloev.dk/landevej/svend.htm
Webarkiv/kilde: - Post nr: 1026

Kategori: Link til statens arkiver
Skilsmisse - Tamperetten
...Indtil reformationen var det kanonisk ret, som fastlagde, hvornår et ægtepar kunne blive skilt. Og det kunne man kun, hvis der var helt specielle omstændigheder. ... ... Efter reformationen og i Christian den Femtes "Danske Lov" fra 1683 blev de gamle regler ført videre. Men nu kunne de skilte få tilladelse til at gifte sig igen, fordi kirken ikke længere betragtede ægteskabet som et sakramente. Et par, der ville skilles, fik deres sag forelagt ved tamperretten,...

Adresse : http://www.sa.dk/sa/brugearkiver/saadan/skilsmis.htm
Webarkiv/kilde: - Post nr: 1024

Kategori: link til e-teket - post nr: 2723
Den fine arrest
....Ved Arresternes Indretning har man ikke tænkt paa, at der kunde være Brug for bedre Arrestlokaler, hvis man skulde faa en eller anden Arrestant af den "bedre" Classe, hvem man ikke kunde byde saa simpelt et Logis. Med den stigende Civilisation maatte man være belavet paa at have et Gjæsteværelse for saadanne Arrestanter, der vare vante til en vis Comfort, og ifølge‚ deres Stand og Stilling formentlig kunde gjøre Fordring paa en mere hensynsfuld Behandling. ....

Adresse : http://www.eteket.dk/etekster/id0010.htm
Webarkiv/kilde: Historien er taget fra bogen "Fra det gamle Aarhus"

	Retsforhold
	Landsting - Herredsting - Birk - Kirkeret - Retshistorie 1750-1800 - Tyveri - Tiggeri - Byfogeden
Oprindeligt var retshåndhævelsen en sædvaneret, som man selv måtte sørge for blev eksekveret. Som regel var der tale om erstatninger, men i drabssager var der tale om blodhævn, der nogle gang førte til voldsomme slægtsfejder. Afgørelserne blev truffet på ting, af hvilke der var forskellige. Ting betyder fastsat tid, og det blev også holdt på faste pladser, og altid under åben himmel - dvs offentligt, og der var en forpligtigelse til fred på tingstedet. Tingmænd var kun bofaste, ejendomsbesiddende mænd inden for det givne tings område. De fleste sager handlede om ejendomsrettigheder. I kriminalsager var der sjældent nogen efterforskning, og i de fleste tilfælde handlede tingbehandlingen om at skaffe fred og forlig. En anklaget kunne sværge sig uskyldig, og evt. mededsmænd som vidner. Herredsting og Birketing var underretterne på landet, mens der i købstæderne var Rådstueretten, hvor Borgmesteren og Magistraten sad og Bytinget, som var en offentlig forsamling. Landsting Danmark var opdelt i 3 lande og vi kender tre landsting: Viborg, Ringsted og Lund. Deres vigtigste opgave var at hylde kongen ved tronskifte, og var både politiske forsamlinger og lovgivende og dømmende; De havde en vis fortrinsret for Herrdstinget, men var ikke en direkte appelinstans, men man kunne i visse tilfælde få sin sag flyttet til landstinget. Herredsting Indelingen af landet i Herreder kan spores helt tilbage til 600-tallet - altså i jernalderen, men den ældste omtale er fra 1085. I 1650 var der 178 herreder i Danmark. Jylland var tillige opdelt i 15 sysler, hvor østjylland ligger i Åbo og Lover syssel Herredstinget blev afholdt hver uge, og den væsentligste funktion var at vidnebekræfte ejendomshandler og aftaler m.v. Herredsfogeden udgjorde lokalsamfundets myndighed, og var både politimester og dommer ved Herredstinget. Under sig havde han nogle retsbetjente, der udgjorde den daglige myndighed. Man taler også i forskellige tider om Landsting , Sysselting og Birketing. Birk Selvstændigt retsområde som regel under et gods. Herremanden måtte ikke selv dømme ved et Birketing, men det var ham der ansatte og aflønnede både Birkedommer og birkeskriver, så han har nok haft afgørende indflydelse på sagsforløbene. Der kunne dog appelleres til landsoverretten. Kirkeretten Kirken kæmpede gennem hele middelalderen for at få indført sit eget retssystem, den kanoniske ret, der i 1100-tallet udviklede et logisk og sammenhængende retssystem. Denne virkede i alle sager om kirkelige anliggender, herunder også moral og ægteskab. Den stillede store krav til bevisførelsen, og førte ansvaret over på den enkelte istedet for slægten. De kirkelige retter blev ret meget brugt, fordi de lagde vægt på faktiske beviser istedet for edsaflæggelse; De var også kendt for at være effektive i gældssager.
Kategori: notat - post nr: 1117 Bandsættelse Bandsættelse af den ukendte gærningsmand blev efter reformationenes indførelse udtrykkelig tilladt ved et bispemøde i 1540. Synes hovedsagelig at være brugt ved flytning af skelsten, dokumentfalsk, beskadigelse af fremmed ejendom og husdyr. - Det skulle ske ved stedets præst, overfor hvem den skadeslidte måtte godtgøre at forbrydelsen var sket. - Det foregik fra prædikestolen , og der blev optaget et sognevidne. - Det blev forbudt ved forordning i 1629. - Synes særlig at have fundet sted i Nørrejylland. Adresse : Webarkiv/kilde: Samlinger til Jydsk Histori og topografi 3 række 6. bind 1908-10 Kategori: underlink til http://gyldenloev.dk/index.htm Svends Høj. En henrettelse i 1859 Kun faa er tilbage, som har været til Stede ved og kan erindre Henrettelsen af svendskeren Ole Bergreen paa »Svends Høj« i Essenbæk Sogn, Ca 1¾ Mil Øst for Randers. Af de faa som er tilbage, kan her nævnes fhv. Gaardejer i Floes, Kristen Jensen, og fhv. Landpost Niels Andersen, Drastrup. Disse to Mænd skyldes for en Del følgende Beretning om denne for Egnen saa opsigtsvækkende Begivenhed. Adresse : http://gyldenloev.dk/landevej/svend.htm Webarkiv/kilde: - Post nr: 1026 Kategori: Link til statens arkiver Skilsmisse - Tamperetten ...Indtil reformationen var det kanonisk ret, som fastlagde, hvornår et ægtepar kunne blive skilt. Og det kunne man kun, hvis der var helt specielle omstændigheder. ... ... Efter reformationen og i Christian den Femtes "Danske Lov" fra 1683 blev de gamle regler ført videre. Men nu kunne de skilte få tilladelse til at gifte sig igen, fordi kirken ikke længere betragtede ægteskabet som et sakramente. Et par, der ville skilles, fik deres sag forelagt ved tamperretten,... Adresse : http://www.sa.dk/sa/brugearkiver/saadan/skilsmis.htm Webarkiv/kilde: - Post nr: 1024 Kategori: link til e-teket - post nr: 2723 Den fine arrest ....Ved Arresternes Indretning har man ikke tænkt paa, at der kunde være Brug for bedre Arrestlokaler, hvis man skulde faa en eller anden Arrestant af den "bedre" Classe, hvem man ikke kunde byde saa simpelt et Logis. Med den stigende Civilisation maatte man være belavet paa at have et Gjæsteværelse for saadanne Arrestanter, der vare vante til en vis Comfort, og ifølge‚ deres Stand og Stilling formentlig kunde gjøre Fordring paa en mere hensynsfuld Behandling. .... Adresse : http://www.eteket.dk/etekster/id0010.htm Webarkiv/kilde: Historien er taget fra bogen "Fra det gamle Aarhus"