Munkeordener

Catolic-web.dk - Cistercienserordenen - Tiggermunke - Klostre

Benediktinerordenen - Ordo Sancti Benedicti (O.S.B.). Munkeorden, stiftet af den hl. Benedikt af Nurcia i året 529 på Monte Cassino, Italien. De enkelte klostre, som lever efter Benedikts Regel, er selvstændige og organiseret i et antal kongregationer. Ordensdragten er sort. Ordensmedlemmernes vigtigste opgave er den højtidelige, fælles tidebøn, og dernæst arbejdet; dette er udtrykt i det benediktinske motto "Ora et labora" (lat. = Bed og arbejd). I tidens løb har ordenen især gjort sig fortjent inden for mission, videnskab og kunst. Benedikts Regel har inspireret mange andre ordener og kongregationer, som er opstået, f.eks. Cistercienserordenen .
Danmark havde i middelalderen 35 benediktinerklostre, i østjylland: Alling Kloster, Essenbæk Kloster, Glenstrup Kloster, Kalvø Kloster, Randers Nonnekloster, Ring Nonnekloster, Veng Kloster, Vejerslev Kloster, Vissing Nonnekloster, Voer Kloster.

Cistercienserordenen - Ordo Cisterciensium (O.Cist.). Ordenen blev stiftet 1098 i Clairvaux som en reformbevægelse inden for det benediktinske munkevæsen og fik sin store udbredelse under den hl. Bernhard af Clairvaux (1090-1153). Ret tidligt fik ordenen også kvindeklostre. Den blev senere delt op i to grene: cistercienserne O.Cist. (f.eks. cistercienserindeklostret Maria Hjerte Kloster i Sostrup ved Grenaa) og Cistercienserordenen af den strenge observans O.C.S.O., ofte kaldet trappister (f.eks. munkeklosteret i Olsker, Bornholm). I Danmark var der i middelalderen i hvert fald 13 cistercienserklostre. Cisterciensernes klosterliv er præget af nøjsomhed, tavshed, bøn, liturgi og manuelt arbejde. Inden for især arkitektur og landbrug var cistercienserne foregangsmænd. Efter en vis nedgangstid i det 13. årh. opstod flere reformbevægelser i ordenen. Den mest kendte er Trappistordenen (s.d.) fra det 17. årh.
Et kloster ledes af en abbed eller abbedisse, henholdsvis af en prior eller priorinde. Ordensdragten var en oprindelig brun, nu hvid eller hvidgrå kappe med sort skapular; lægbrødrenes dragt er gråbrun.

Kategori: Link til side fra Esrom Kloster
Cistercienserordenen - Side om ordenens historie og organisation. Cistercienserordenen opstod som protest mod en tiltagende slaphed i benediktinerordenen. Bruddet skete i 1098 med oprettelsen af et kloster i Cîteaux. Den personlighed, der fik størst betydning for den nye ordning, var den hellige Bernhard. Han blev som ung optaget i Cîteaux og grundlagde siden selv et kloster i Clairvaux i 1115.

Adresse : http://www.esrum.dk/kloster/ciste_dk.htm

Augustinerordenen. Orden med flere grene, som følger Skt. Augustins Regel. Ordensreglen foreskriver fælles ejendom, bolig og arbejde; ordensdragten er sort kutte med kabuds, sort læderbælte, hvidt skapular samt hvid uldskjorte.Virkede i Danmark i Middelalderen. Mange ordener, som ikke er nogen augustinerorden, følger også Augustins regel, f.eks. præmonstratensere og dominikanere.
De danske augustinere tilhørte en retning kaldet Augustiner-korherrerne der beskæftigede sig med studier og videnskabeligt arbejde .
I Østjylland : Asmild Nonnekloster, Tvilum, Mariaklostret i Viborg, nonneklostret i Viborg.

Tiggermunke

I 1200-tallet kommer de såkaldte tiggermunke til Danmark. De var repræsentanter for en retning indenfor den katolske kirke, hvor man fulgte idealer om at forsage jordisk gods. De holdt til i byerne, hvor de udførte et stort socialt arbejde og levede af tiggeri. Dominikanere (også kaldet sortebrødre), fransiskanere (gråbrødre) og karmelitter (hvidebrødre) er tiggermunkeordener. Klostre opført efter 1220 er stort set alle tiggermunkeklostre.

 Kategori: Link til anmeldelse i Hisstorisk Tidsskrift
Danske klostre 1. Arkæologiske undersøgelser 1972-1996. - Danske klostre 1. Arkæologiske undersøgelser 1972-1996. Hikuin 23, 1996. 203 s. (99:1, 297-298) - bl.a. Ring Kloster og Randers Nonnekloster

Adresse : http://www.hum.ou.dk/projects/histtid/summary/99_297.html