Indkvartering af krigsfanger efter krigen i 1713

Kilde : J R Hoffmeyer, Blade af Aarhus Bys Historie II

Foranstaltninger mod pest efter krigen. se også Hübertz dokument

En trykkende Byrde for Byen var naturligivs Indkvarteringen, især af den store Mængde Fanger, som gjordes ved at Stenbock 16. Maj 1713 kapitulerede med den i Tönningen indesluttede svenske Hær. Denne, der bestod af hvervede Svenskere og Tyskere, skulde egentlig have været udvekslet mod danske Krigsfanger og Løsepenge, men denne Udveksling kom ikke i Stand, og nu gjaldt det om at faa de 11,000 Fanger anbragte. Allerede i Begyndelsen af 1712 var en Mængde svenske Officerer tagne til Fange ved Vismar og førte til Jylland, hvor de først anbragtes i Viborg, og den 23. Marts paa Grund af det forestaaende Snapsting, som lagde Beslag paa alle Lejligheder i Byen, førtes til Holstebro. Her fik Byfogden Ordre til at have Opsigt med deres Opførsel. De maatte ikke fare omkring i Landet, men skulde hver Nat være i deres Logementer i Byen. Kosten skulde Fangerne selv betale.

Nu kom der den 22. Maj 1713 det Tordenbudskab til hele Jylland, at man skulde have Indkvartering af Fanger og Ryttere til at passe paa dem, baade i By og paa Land. Omendskønt Stenbocks Overgivelse var en Sejer for Danmark, kan det dog antages, at man i Anledning af denne Indkvartering snarere har betragtet det som en Ulykke. Aarhus Stift skulde have ca. 1500 Fanger at forsørge af de Strømfeldske og Døckerske Regimenter. Der var ingen Officerer imellem dem, men 100 Underofficerer, 1270 Menige og adskillige Hautboister, Gevaldigere, Mønstringsskrivere, Feltskær-svende, Fanesmede, Pistolsmede, Sadelmagere, Tamburer. Trosknægte og Profosser.
Inden de kunde blive fordelte i Stiftet, maatte Aarhus huse dem alle i nogen Tid, det vil sige give dem Kvarter. Amtsforvalteren fik Ordre til daglig at give dem l % Pd. Brød og 4 Sk. hver. Dette kunde de naturligvis ikke leve af, saa Indbyggerne maatte af Medlidenhed give dem Resten. 3—400 Kyrasserer til Hest bleve indkvarterede i de nærmest Aarhus liggende Byer for at passe paa Fangerne, og de kommanderende Officerer skulde indestaa for dem og for alle »Insolentzier«, der maatte be-gaaes. En Del »Feltpræster«, der var fulgt med og »som løb omkring og prækede for Fangerne«, havde vistnok vakt Mistanke, under 9. Juni faa nemlig Amtmændene Ordre til ai sende dem til Fredericia, hvorfra de skulde befordres til Sverrig. Magistraterne faa Ordre til at anordne nogle »at Rettens Middel« til sammen med Postmestrene at aabne og gennemlæse alle ankommende og afgaaende svenske Breve.

Efter at Fordelingen i Stiftet havde fundet Sted, beholdt Aarhus for sin Del 600 af Fangerne og 150 Ryttere til at passe paa dem.

Saa hengik Resten af Sommeren og Efteraaret nogenlunde roligt. Den 22. Juli ombåres af »2 ærlige og forstandige Borgere, som kunde læse og skrive«, en Kollektbog rundt i Husene til dem, der af kristelig Medlidenhed vilde give til den i Aske lagte Stad Altonas Borgere. I Aarhus indkom, trods de store Byrder, der hvilede paa Byen, 264 Rgd.
— I August maatte der skaffes ekstra Kvarter til 5—600 svenske Fanger, der marscherede gennem Aarhus til Aalborg Stift, hvor de skulde indkvarteres i de Byer, der ikke laa ved Sø-kysten.
— En stor Mængde af Fangerne ses at være blevne hvervede til jyske Nationalregimenter, dog mest af de tyske Fanger, af de indfødte svenske maatte der kun hverves 10 til hvert Kompagni. Underholdningen af Resten af Fangerne synes i Oktober at overstige Landels pekuniære Kræfter. Nu skal Fangerne selv arbejde for deres Føde. Enhver Proprietær paa Landet kan faa saa mange Fanger tilstillet, som han vil modtage, Købstadborgerne ligeledes. Men for hver Fange, der af Skødesløshed mistes eller undviges, skal betales 4 Rgd. Anbringelsen af Fangerne er dog næppe gaaet rask fra Haanden, og da Oberst Levetzaus Kyrasserer, som tidligere havde passet paa dem, i Slutningen af November forlægges til Koldingegnen, ved Stiftamtmanden ikke andet at gøre end at overlevere de tiloversblevne Fanger Mand for Mand til Øvrigheden til Bevogtning. Der var ikke faa af Fangerne, der havde deres »Fruer« med, hvilket kan ses af de Lister, som Magistraten efter Overdragelsen maatte indsende.

I April Maaned 1715 er der kun 1127 Fanger i Nørrejylland, og heraf paatænker man at sende 602 Mand til Norge. Af Resten skal der i Aarhus Stift anbringes 108 Fanger paa Landet, 81 hos Sognepræsterne (l Fange for hver 2 Præster) og 60 i Købstæderne: De, som ikke vil eller kan arbejde, faa 2 Sk. eller 2 Pd. Brød daglig. De, som arbejde, skal have i Dagløn 6 Sk., eller Kosten og 2 Sk. De 60 Mand til Købstæderne fordeltes saaledes: Aarhus 20, Horsens og Randers hver 12, Ebeltoft og Grenaa hver 6 og Mariager 4. Aalborg og Viborg fik 20 Mand hver.

De 20 Mand, som Aarhus skulde anbringe, fordeles nu hos Borgerne, men der resterer desforuden endnu 55 Mand I Byen, som det altsaa paatænkes at sende til Norge. Ifølge en af Magistraten under 1. Juli 1715 indsendt Liste er der dog endel Tyskere, som erklærer, at de kan underholde sig selv og ønsker at forblive i Byen. Flere af dem har Kone og Børn. Resten er gamle og svage Folk (henved 30 ere over 60 Aar), som ikke kan noget Haandværk, disse maa underholdes af Byen med 2 Sk. daglig. I 1718 sendes endel af Fangerne til Kolding og endel andre til Sjælland for at arbejde paa Esrom. Da Arbejdet her er endt, er der kun 5 af de i Aarhus tidligere anbragte Fanger, der kan tilbagesendes, og af disse synes endda de 4 at være forsvundne paa Vejen. Erik Simmesen Fugleberg, den eneste tiloversblevne, henvises da til sit gamle Kvarter hos Niels Jensen Farver. Hermed er de svenske Fangers Saga ude for Aarhus Bys Vedkommende. Enkelte af dem havde bosat sig i Byen, som f. Eks. Korporal Scheel, Sergeant Jørgen Brochman, Svend Lengren, Korporal Skeg o. fl. a. Mange maa være døde eller bortrømte. Byens dgifter ved denne Indkvartering anslaas til 30—40,000 Rdl.

Under Krigens Begyndelse rasede Pesten i Helsingør og København 1710—11. I sidstnævnte By døde 20,000 Mennesker. Til Aarhus naaede Sygdommen dog mærkværdigt nok ikke. Der blev naturligvis truffet mangehaande Foranstaltninger for at hindre dens Udbredelse. Paa Kyholm, en lille Ø ved Samsø, indrettedes der en Karantæneanstalt, hvor de Folk, der kom fra de smittede Steder ved Østersøen, skulde — som det hed — »have Retirade«. Hvilke Fordringer man dengang stillede til en saadan Anstalt, ses af en Beretning, som en Skriver, Hybert Stub, der havde været paa Kyholm for at tage Anstalterne i Øjesyn, sendte Borgmester Anders Vendelbo i Aarhus. Huset var paa 12 Fag. Væggene vare uden og inden beklædte med Fjæl uden Mur eller Ler imellem. 9 Fag vare bestemte til Pakhus og 3 til en Stue. løvrigt rar Huset uden Vinduer, Døre, Gulv, Skorsten og Mønning (Hubertz A. III, 44). Intet Under, at ingen af de Aarhus Barberer havde Lyst til at tage derover, selv om ogsaa Forholdene senere forbedredes noget. Ifølge de Forordninger, der udstedtes senere, fik Strandvagterne Ordre til ikke at lade nogen komme iland, som ikke havde Sundhedspas, og Magistraten i Aarhus androg om, at Smakkerne, som gik mellem Aarhus og Kalundborg, maatte ligge stille, hvad dog ikke indrømmedes. Kontrollen med de rejsende har ikke været stor. i alt Fald ikke effektiv. I November 1711 oplyses det, at Aarhusianerne Bendix Jensen Limkoger og Thomas Todberg samt nogle andre Studenter, der havde »ranconneret« sig i Sverrig, vare gaaede til Kalundborg, havde der købt sig en Baad og ladet sig sætte over til Klakring ved Vejle Fjord, hvorfra Aarhusianerne drog til Aarhus. Ligeledes havde to Skibe med øster-søiske Varer ligget i Kaløvig og losset og ladet. Fire Skippere havde landsat en Mængde Personer ved Udbyhøj uden først at holde Karantæne ved Kyholm, hvortil de ikke havde været at bevæge. Studenterne kom til at betale Mulkt til Sundhedskommissionen i Aarhus.

—  I 1711 kom Justitsraaderne Chr. Scavenius og Peter Benzen d. 27. Aug. med Smakken fra Kalundborg til Reden ved Aarhus. Da deres Pas ikke var i Orden, formente Sundhedskommissionen dem at gaa i Land. Ikke desto mindre lode de om Aftenen sig selv og nogle af deres Følge sætte i Land pna Marselisborg Grund, »og retirerede sig derfra til Aarhus Mølle«. — Tolderen Jørgen Pedersen var ved flere Lejligheder opsætsig mod Sundhedskommissionen; han døde lige derefter, men ikke desto mindre anlagde man Sag imod den døde Mand. — Nogle Skibe listede sig ind ad Norsminde til Kysing By, indtil til Slut Sejladsen mellem Aarhus og Kalundborg blev helt forbudt.