Kategori: kildeafskrift - post nr: 1251
Straf for Sodomiterie
1701 Straf for Sodomiterie udstrakt til Dyret. Lars Mikkelsen af Fogstrup havde bedrevet Sodomiterie med en Hoppe. Saavel han som Bæstet skulde efter Loven straffes med Baal og Brand; men da han ved flugt havde unddraget sig Straffen, saa beordres stiftsamtmanden til strax at lade Dommen exeqvere på bæstet (Stiftamtm. Archiv).

Adresse :
Webarkiv/kilde: J R Hübertz :Aktstykker vedr. Staden og stiftet århus III, nr1

Kategori: kildeafskrift - post nr: 1252
Bønderne og Jagten.
Nr. 2. 1791(?) Bønderne og Jagten. To Mænd af Træden klage over Oberjæger-mester de la Roche, hans Tjener og 3 Skovridere, der kom til dem og flere og fordrede l Rdlr. af hver for en jagt, de for 3—4 Aar siden skulde have forsømt. Nogle betalte kontant, men fra Niels Pedersen toge de en ny Kjole, og fra Søren Jensen toge de hans Kones nye røde Skjørt og den Kjole, han skulde bruge, når han pløiede saa vi maa nu snart gaae nøgne"1).-- (Stiftamtm. Archiv).-- 1) 1706 Overfaldt bønderne de la Roche Gallichou paa Ulvejagte6n, og bankede ham.

Adresse :
Webarkiv/kilde: J R Hübertz :Aktstykker vedr. Staden og stiftet århus III, nr2

Kategori: kildeafskrift - post nr: 1253
1701 25 juni Aarhus Mølle og de omboende Lodseiere.
Nr. 3. To Mændene i Aarslev og Skiby, at deres Enge blive kolde, sure og fordærves, formedelst Vandets Standsning ved Aarhus Mølle. Christen Weyers-lef replicerede, den 24 Novhr. 1701, at det kommer deraf, at de ikke holde de mindre Aaer og Bække ryddelige, at Vandet kan have frit Løb til Aarhus Aa. Til Aarhus Mølle ligger en stor Eng, Kloster Engen kaldet, som gjør det for Mølleren selv nødvendigt itide at udlade Vandet, han har havt Møllen i Forpagtning i tre Aar, og skal qvittere den til Foraaret. Stiftamtm. Archiv)

Adresse :
Webarkiv/kilde: J R Hübertz :Aktstykker vedr. Staden og stiftet århus III, nr 3

Kategori: kildeafskrift - post nr: 1254
1701. 22 Octbr. Bønderne og Jagten.
Nr. 4. --- Land - Milice - Commissariatet forestiller Oberjæger-mesteren, Grev Reventlow, al Jægermesteren (de la Roche) ved Skov- og Jagt-Betjentene lader foretage Udpantning hos Ryttcrbønderne, for Udeblivelse fra Ulvejagt, selv hos nogle, der kunne bevise, at de have mødt, og de maa ikke faae at vide, naar de skulle have forsømt; have de ikke rede penge, saa fratage de dem Klæder og Boskab. Alt dette forrette Jagtbetjentene paa egen Haand, uden at regimentsskrive-ren (eller som det synes nogen Øvrighedsperson) er tilstede.

Adresse :
Webarkiv/kilde: J R Hübertz :Aktstykker vedr. Staden og stiftet århus III, nr 4

Kategori: kildeafskrift - post nr: 1255
Bondestandens Vilkaar.
Nr. 5. 1702? Høiædle Velbaarne Hr. Amtmand og d j gode Commissarij, jeg fattige Enche af Øritzlev Anne Jens-datter, som boer paa Gjodsche Fæders Gaard af Thyrestrup, efftersom min Søn Søren Jensen som hafuer holt Gaarden for mig en 18 Aars Tid døde nu forgangen Sommer den 29 Maj 1702 og Haffuer aarlig rigtig betald huiss Afgifter som gaaer af Gaarden til Husbonden og Kongen som var bevisligt med hendes egen Quitteringer, som hun annamde til sig den Tid Skiftet blev holden, og fantes her j Gaarden efter hans Død 8 ferdig Oxen og en Sort Foele, Jtem en Sølf Kande paa en 40 Sldlr, Jtem 4 store Sølf Beger en hver til 14 Sldlr, et liden Beger 4 Sldlr, Jtem rede Penge 200 Sldlr huilche forschrevne Fæ-mon Sølf og rede Penge forne Gjodsche Fæders Annamet til sig den Tid Skiftet blef holden i Gaarden, og gaf hun 2 af mine Sønner, og en Dater af samme forschrevne Godz 100 Sldlr til dieres Arf-uepaart og jeg fatige Enche og min annen Dater, som er i (Jorden, hafuer intet bekommet efftersom hun hafver tjent mig i 18 Aar og haffuer ingen Løn bekommet, Item 4 Sølfschede som hun og tog bort, og sate Gaarden i stoer Brøstfeldigbed, for en Del som aldrig hafver veret ved Gorden med Hornel Kuler, pilstaffuer, Kjeller og Ofuen og Skorstien, Jtem i rede Penge 18 Sldlr som min Son hafde giffuet mig til Kleder til min Krop, Jeg fatige Enche formoder hoss den gode Hr. Amtmand samt dj gode Commissarij at dj werre os behjelpelig med dette, jeg hafde 2 Morbroder tjente i Kongtins Gord, jeg Venter et got Svar den gode Gud schal belonne eder derfor. Øritzlef den 30 Septbr. A. I. D. (Stiftamtm. Archiv). Nr. 6.

Adresse :
Webarkiv/kilde: J R Hübertz :Aktstykker vedr. Staden og stiftet århus III, nr 5

Kategori: kildeafskrift - post nr: 1256
1702. De catholske Helligdage.
Nr. 6. 1702. De catholske Helligdage. Rasmus Sørensen Rytterbonde i Gram andrager hos Sessionen i Skanderborg om Hjelp til et Bæst, a hans bedste "Bæst" er stjaalet bort Hellig Kors Dag, og St. Sørens Dag mistede han en Stud og en Qvie.(Stiftsamtm.. Archiv).

Adresse :
Webarkiv/kilde: R Hübertz :Aktstykker vedr. Staden og stiftet århus III, nr 6

Kategori: kildeafskrift - post nr: 1257
1702. Bønderne og Jagten.
Nr. 7. -- Til Ulvejagten blev tilsagt Mandskab fra mange Sogne, engang 25 Sogne, en voxen Karl eller Dreng for hvert Ildsted med en Klapper. Bøderne beløbe ikke lidet, da de la Roche Gallichon stundom har 97 Rdr. stundom 40, 30 Rdr. o. s.v. at fordre i Bø der, der synes at tilfalde ham.-stiftamtm. Archiv.

Adresse :
Webarkiv/kilde: J R Hübertz :Aktstykker vedr. Staden og stiftet århus III, nr 7

Kategori: kildeafskrift - post nr: 1258
1702. Fabrikvæsenets Ophjelpning.
Nr. 8. Jørgen Høvinghof har indrettet Harlef Mølle til et Kobber-Manufactur-Værk og beder derfor "at jeg fattige Mand maa være fri for Consumption og Familieskat".---(stiftamtm. Archiv).

Adresse :
Webarkiv/kilde: J R Hübertz :Aktstykker vedr. Staden og stiftet århus III, nr 8

Kategori: kildeafskrift - post nr: 1259
Skatteforpagtnings Systemet.
Nr. 9. 1702. 31 Januar. --- Søren Olesen i Stjær klager over Regiments-skriver Lauritz Ditlefsens Fuldmægtig Søren Lauritzen, som skal have Familie- og Folkeskatten i Forpagtning, at han er bleven exeqveret for 14 Sldr., men tilsidst er han bleven forligt med barn om 4 Sldlr. Han beder at Amtmanden ikke oftere vil appro bere en saadan Execution.(Stiftamtm. Archiv).

Adresse :
Webarkiv/kilde: J R Hübertz :Aktstykker vedr. Staden og stiftet århus III, nr 9

Kategori: kildeafskrift - post nr: 1260
Øxenhandelen
Nr. 10. 1702. . . April. . Ifølge Frdn. af 31 Jan. 1702 anmeldtes for Amtet i Skanderborg paa Norringgaard under Grevskabet Frisenborg opsat at stalde 50 Øxne, paa Faurschou 72 Øxne, paa Lyngballegaard 72 Øxne, paa Aakjer 210 Øxne, paa Dybvad i Hads Herred 50 Øxne. (Stiftamtm. Archiv).

Adresse :
Webarkiv/kilde: J R Hübertz :Aktstykker vedr. Staden og stiftet århus III, nr 10

Kategori: kildeafskrift - post nr: 1261
Notariatet ved Capitlet.
Nr. 11.-- 1702. 26 Mai. --- Rescr. til Stiftamtmanden , at han skal forhjelpe Lector theologiæ i Aarhus, Ole Mathiessen Worm, til at nyde, hvad hans Formænd have nydt, da Worm klagede over, at Rector Scholæ vil formene ham Notariatet ved Capiltet, som hans For mænd have havt, og som Lectores ved andre Capitler have.(Stiftamtm. Archiv).

Adresse :
Webarkiv/kilde: J R Hübertz :Aktstykker vedr. Staden og stiftet århus III, nr 11

Kategori: kildeafskrift - post nr: 1262
Om forsyninger til militær på march
Nr. 12. 1702. 13 Juni. Brev til Hr. Amtmanden. Velbaarne "Høistærede Hr. Amtmand!' Paa hans Svar af 7de hujus tjener til venligst Gjensvar, at jeg har erholdet Hs. Maj. allernaadigste Ordre fra General Commissariatet og gjøres ey fornoden, at Hr. Amtmand gjor nogen Formoding til mig, i de Ting som jeg er beordret at foranstalte; jeg gjør ganske ingen Formoding til Hr. Amtmand om den ham tilkommende Anstalt at Soldaterne i Hans Districter findes forsynede med den til Marchen forordnede og fornødne Underholding, samt at der bestilles Qvarter i neste Byer for den Bataillon som den l July førstkommende moder ved Schanderborg til Mynstring bestaaende af o. s.v. (der opregnes 4 Com-pagnier). Jeg forbliver Velbaarne hoistærede Hr. Amt Mandstjensivilligste Tjener Aarhus 13 Juny 1702. Bartholin (Oberst). Udskrift: Veledle og Velbaarne Jørgen Grabow, Hs. Kgl. Maj. til Danmark og Norge velbetroede Kammerjunker og Amtmand over Schanderborg og Aakjer Amter. (Stiftamtm Archiv).

Adresse :
Webarkiv/kilde: J R Hübertz :Aktstykker vedr. Staden og stiftet århus III, nr 12

Kategori: kildeafskrift - post nr: 1263
Bøndernes Frikjørsel.
Nr. 13. 1702. 5 August. Amtmand Grabow havde den 3 Febr. og 6 Martz ladet tilsige 131 Vogne til at hjemføre hans Brænde i Vrold Skov. Land - Milicens-Cornmissariat forlangte af Rentekammeret at vide, hvad Ordre Amt manden havde for sig. Rentekammeret svarede den 6 Juni, at det kjendte intet til Sagen; tvertimod havde Amtmand Grabow nægtet at tilsige Vogne til at føre Egetømmer hjem til Slottet "for at skaane Hs. Majest. Rytterbønder", hvilke han ikke uden speciel Kgl. Be faling (Frdn. af 9 Apr. 1701)kunde tilsige. 1702 den 24 October skrev Land-Milice-Commissariatet (Lente, Hansson, Adeler) atter og forlangte Amtmandens Erklæring, og spurgte, hvorfor han atter havde brugt 104 Vogne af Ryttergodset? Den 25 Novbr. skriver Land Mil. Com., at det kan intet consentere imod Anordningerne, men da Amtmanden har indgivet en aller underdanigst Supplique, saa maa man vente til der falder en Resolution derpaa.(Stiftamtm. Archiv). Nr. 14.

Adresse :
Webarkiv/kilde: J R Hübertz :Aktstykker vedr. Staden og stiftet århus III, nr 13

Kategori: kildeafskrift - post nr: 1264
Stridigheder mellem Magistraten og Borgerskabet.
Nr. 14. 1702. 25 August. Rescr, hvorved befales Stiftamtmand v. Plessen i Aarhus og Stiftamtmand Baron Krag til Steensballegaard over Viborg Stift at sammentræde i en Commission i Anledning af en Tvistighed imellem Borgemester og Raad paa den ene og Borgerskabet i Aar hus paa den anden Side: I) angaaendc Forlis paa Consumtionen for 1699 og 1700, som Borgerskabet under militair Tvang har maattet betale, uden at de have kunnet faae Regnskab for Indtægt og Udgivt; 2) angaaende Byens Paalæg, Byens Bekostning, etc. etc. "Da saafremt fornævnte A a r h u s Borgerskab kan for- maae Eder godvilligen til at være Commissarier paa dens Side, er vores allernaadigste Villie og Befaling, at i rette Eders Leilighed efter, tillige med tvende andre Commissarier som forberørte Borgemester og Raad paa deres Side, om de det efter Tilbud begjærer, strax haver at foreslaae og gjøre allerunderdanigste Ansøgning Om", Etc. Etc.(Stiftamtm. Archiv).

Adresse :
Webarkiv/kilde: J R Hübertz :Aktstykker vedr. Staden og stiftet århus III, nr 14

Kategori: kildeafskrift - post nr: 1265
Om Ansættelse af Chirurger.
Nr. 15. 1702. 15 og 27 September Kgl Skr. til Amtmand Grabow af 15 Septbr.: ''Saasom adskillige af den gemene Mand her udi vort Rige Danmark tit og ofte tilslaaes en og anden Svaghed, at de omsider gandske kommer fra Helbred og Førlighed, og blive udygtige saavel til at forhverve sig selv Brødet, som at gjøre os og Landet Tjeneste, hvilket endeel nest Guds Bistand kunde hjelpes dersom saadan tilfaldende Svaghed i Tide ved Cur og Medi-camenter blev iagttagen, saa er voris allernaadigste Villie og Befaling at Du tilligemed Stiftbefalingsmanden o. s. v. 1702 den 27 Septbr. En Skr. fra Stiftamtmand v. Plessen til Fussingø etc. til Amtmand "G r a b o e" over Skanderborg indbyder denne at møde med alle de øvrige Amtmænd i Stiftet den 14 Octbr. for at overveie "om dygtige Chirurgos i hver Provints eller Amt at holde". (Stiftamtm. Archiv).

Adresse :
Webarkiv/kilde: J R Hübertz :Aktstykker vedr. Staden og stiftet århus III, nr 15

Kategori: kildeafskrift - post nr: 1266
Bonden og Landtmilicen.
Nr. 16. 1702. 24 November. Christen Michelscn i Bjerreager Sogn, Hads Herred klager for Amtmanden, at ban med 3 andre Bønder, der ere i Lægd med ham, ængstes baardt med Execution: de have betalt 10 Sldr. og inden Søndag skulle de betale 10½ mark, alt fordi de ikke kunne skaffe en Karl, som Officererne ville kjende dygtig; thi de Karle, der ere i Lægdet cassere de. De have klaget for deres Husbonde Assessor Eiler t son, men han har svaret dem: "hand var tilfridz hvordan det gich vi maattc self Ryches derom1'.(Stiftamtm. Archiv).

Adresse :
Webarkiv/kilde: J R Hübertz :Aktstykker vedr. Staden og stiftet århus III, nr 16

Kategori: kildeafskrift - post nr: 1267
Bondens Vilkaar.
Nr. 17. 1703. Omtrent ved 1703 indgav en Husmand en Klage over sin Husbonde, Herremanden. Iblandt de Anke poster, han fremførte, var ogsaa den: "og han truer med at sælge mig".(Stiftamtm. Archiv).

Adresse :
Webarkiv/kilde: J R Hübertz :Aktstykker vedr. Staden og stiftet århus III, nr 17

Kategori: kildeafskrift - post nr: 1268
Licutenant Werner klager over en Bonde
Nr. 18. 1703. , som har slaaet ham og hans Kone. Klage fra Lieutenant Hans Morten Werner i Sjøballe, over Rasmus Christensen, der havde slaaet ham og siden slaaet hans Kone paa Marken med en Rive, kastet hende om og slæbt hende i hendes Haar, og sagt i Manges Paahør, "at om han havde slaaet en Arm eller et Been over paa hende, da kunde han betale det". .(Stiftamtm. Archiv).

Adresse :
Webarkiv/kilde: J R Hübertz :Aktstykker vedr. Staden og stiftet århus III, nr 18

Kategori: kildeafskrift - post nr: 1269
Bønderne og Landmilicen.
Nr. 19. 1703. Copie af en Herredsthings Dom afsagt paa Framlev Gjern Herreds Thing. Da Rasmus Bødicher er overbevist om at have hælet Søren Sørensen baade da han løb fra Exercerpladsen og fra sin Arrest, saa skal han (efter Frdn. 22 Febr. 1701) bøde 20 Rdr. til Kongen og 20 Rdr. til Kassen. Kan han ikke be tale, da gaae »1 Maaned paa Bremerholm for hver 10 Rdr.(Stiftamtm. Archiv).

Adresse :
Webarkiv/kilde: J R Hübertz :Aktstykker vedr. Staden og stiftet århus III, nr 19

Kategori: kildeafskrift - post nr: 1270
Klage over en Obducent.
Nr. 20. 1703. Maren Jens Datter klager over Anthony N. (Hardung) Chirurgus og hans Svend, der om Natten har taget hendes Sal. Mands døde Legeme fra Bordet i hendes Stue, uagtet der var Vagt ved, flyttet det ind til sig, "skaaret det op fra Brystet til Gemegtet og tvers over Mafven", og derpaa lagt det hen igjen. (Stiftamtm. Archiv).

Adresse :
Webarkiv/kilde: J R Hübertz :Aktstykker vedr. Staden og stiftet århus III, nr 20

Kategori: kildeafskrift - post nr: 1271
Om Qvækerne.
Nr. 21. 1703. 1703 afsagde Byfogden i Ebeltoft Dom over Tertulian Johannsen, som havde indfort her i Riget adskillige "Qvægersche" Bøger trykte paa mange Steder baade Geistlig og Verdslig paa Tydsk og Dansk, enfoldige Folk til forargelse og fra den rette Augsburgske Tro at forlede, "mens som sligt strider moed ald Kgl. Soverainitet" etcbor forbemeldte Ter- tulian Johannsen høiligen at straffes paa Kroppen, hans Skrifter og Boger opbrændes af Bodelen og hans Eiendele confiskeresDet synes at Tertulian Johansen, som var en Qvæker, blev sendt til Helsingor, for derfra at sendes til Norge eller til Engeland.(Stiftamtm. Archiv).

Adresse :
Webarkiv/kilde: J R Hübertz :Aktstykker vedr. Staden og stiftet århus III, nr 21

Kategori: kildeafskrift - post nr: 1272
Bondestandens Vilkaar.
Nr. 22. 1703. -- Regimentskriveren betalte paa Kongens Vegne til en Mand, der overtog 3/4 øde gård i Fouling, som stod for 4 Tdr. 7 Skpr. l Fdkr. 1½ Alb. redu ceret til 3 Tdr. 7 Skpr. Hartkorn: 2 Plov Bæster u 20 Sldr., t Ko 8 Sldr., 2 Tdr. Sæde Byg a l Rdr., 2 Tdr. Havre a 3 mark, tilsammen 35 Rdr. og gav ham 4 Aars Skattefrihed fra l Mai 1703. Derimod stillede han Caution for at skulle opføre 24 Fag Hus og be tale Afgivten fra l Mai 1707.(Stiftamtm. Archiv).

Adresse :
Webarkiv/kilde: J R Hübertz :Aktstykker vedr. Staden og stiftet århus III, nr 22

Kategori: kildeafskrift - post nr: 1273
Øxenhandelen
Nr. 23. 1703. -- l Martz. . Johan Osterloe klager paa samtlige hollandske Stude Kjøbmænds Vegne, at Rye Møller gjør dem Fortræd med at optage deres Øxne (de forvildede), naar de "leire" gjennem Skoven, og forlanger uforskammede Opbringer-Penge, eller under Udflugter forholder dem deres Eiendom. Stiftamtmand v. Plessen befaler Amtmand Grabow at tage sig af Sagen. (Stiftamtm. Archiv).

Adresse :
Webarkiv/kilde: J R Hübertz :Aktstykker vedr. Staden og stiftet århus III, nr 23

Kategori: kildeafskrift - post nr: 1274
Øxenhandelen
Nr. 24. 1703. -- 3 Marts. --- . Efter Frdn. 31 Jan. 1702 berettes til Amtmanden, at Jessen (?) paa Faurschou bar solgt til Didr. Knippen af Nimvegen 68 Stude. 23 April. Olesen paa Norringgaard har solgt 44 Stude, til Paul Nichel fra Husum, til den Samme solgt fra Lyngballegaard 10 Stude. 1703 den 12 Novbr. Opsat paa Norringgaard 56 Stude. Den 28 Novbr, opsat paa Lyngballegaard 72 Stude. (Stiftamtm. Archiv).

Adresse :
Webarkiv/kilde: J R Hübertz :Aktstykker vedr. Staden og stiftet århus III, nr 24

Kategori: kildeafskrift - post nr: 1275
Postvæsenet
Nr. 25. 1703 31 Marts. . Rentek. Skr. Forpagterne af Familie- og FolkeSkatten havde forlangt Consumption og folkestat af en afdanket Rytter, der beboede et lidet, Hs. Maj. tilbørende "Posthus" uden Avling eller nogen anden Næring, liggende i Hoved Skov, hvilket udi de forrige Kongers Tid altid har været frit, mod at svare l Rdr. "for des Ringheds og Postens Opvartning Skyld". (Stiftamtm. Archiv).

Adresse :
Webarkiv/kilde: J R Hübertz :Aktstykker vedr. Staden og stiftet århus III, nr 25

Kategori: kildeafskrift - post nr: 1276
Bondestandens Vilkaar
Nr. 26. 1703. 17 April. . Amtmanden havde indberettet, at adskillige Rytterbønder i Districtet (Skanderborg og Aakjær-Amt) "sig skal understaae, mod forhen gjorde Forbud, at anstille adskillige Spil og Dobbel Gilder, hvoraf endel Uleilighed af Slags Maal og anden Tilfælde samt deres Avlings Forsømmelse skal entstaae". Land Mil. Commissariatet mener, at Amtmanden bor foredrage sligt for Sessionen, som ved Tinglysning "ved en vis Straf paa Kroppen slig Forøvende kan forbyde". Er Sessionen ikke samlet, kan Amtmanden lade det forkynde, "især det eragtes til Rytter Bondens Conservation at slig Dobbel og Spil afskaffes." v. Lente, Hanson, Adeler. Den 22 Mai fik Amtmanden Ordre fra Land-Commissarius Hartman at forbyde Dobbel og Spil og at advare Bønderne, at de til Michaeli afskaffede deres Geder.(Stiftamtm. Archiv).

Adresse :
Webarkiv/kilde: J R Hübertz :Aktstykker vedr. Staden og stiftet århus III, nr 26

Kategori: kildeafskrift - post nr: 1277
Navigationsskolen paa Møen.
Nr. 27. 1703. 9 Juni. Stiftamtmand v. Plessen beretter Directeurerne for Navigations Skolen paa Møen, at Collectbogen ikke endnu var publiceret i hele Stillet; men foreløbigen havde endel verdslige Personer tegnet sig for et Bidrag af i Alt 387 Rdr. 4 mark. (Stiftamtm. Correspondents Prot.).

Adresse :
Webarkiv/kilde: J R Hübertz :Aktstykker vedr. Staden og stiftet århus III, nr 27

Kategori: kildeafskrift - post nr: 1278
Indtægt af Byfoged Embedet i Randers.
Nr. 28. 1703. 27 August. Byfogden Jens Nielsen i Randers havde været suspenderet og Niels Jensen Skøt havde for-rettet Embedet fra 24 Mai 1700 til 11 Juni 1703. I den Tid havde Embedets Indtægter af Skifter været 43 Rdr. l mark 7 skilling og af Auctioner 94 Rdr. 3 mark 10 skilling, i Alt 137 Rdr. 5 ty l y?, der deltes lige i mellem dem. (Stifamtm. Correspondents Prot.).

Adresse :
Webarkiv/kilde: J R Hübertz :Aktstykker vedr. Staden og stiftet århus III, nr 28

Kategori: kildeafskrift - post nr: 1279
Om Chirurgerne.
nr. 29. 1703. 22 September. Erklæring fra Magistraten i Aarhus til Stiftamt-manden i Anledning af Beaufins Klage: "Badscher" og Chirurger have intet Laug og have ikke haft. For Tiden er der: fll) Samuel Boufein. 2) Anthony Harding, har havt Borgerskab nogle Aar, og er Regimentets Feltskjær ved Oberst Bartholins Regiment. 3) Albrecht Thidemand har taget Borgerskab, og nærer sig af Professionen, er gift; har været nogen Tid borte i Kongens-Tjeneste paa Floden. 4) En gammel bedaget velforfaren Mand Gert von Nich- ten, kan formedelst Alderdom ikke nære sig af Kim sten, holder en Svend: OlufRafn, der nylig har gif tet sig med hans Datter og betjener den Gamles schier Gjæster og hvad der ellers kan forefalde at ernære de gamle Forældre, sig Kone og Børn med. Den Samme gjor og undertiden Paruquer. Flere Chirur ger er os ikke bekjendt" etc.(Stiftamtm. Archiv).

Adresse :
Webarkiv/kilde: J R Hübertz :Aktstykker vedr. Staden og stiftet århus III, nr 29

Kategori: kildeafskrift - post nr: 1280
Skrivelse til Mestermanden.
Nr. 30. 1703. 13 October. "Messive til Mestermanden, angaaende hans her af Byen aarlig Løn. WelEred Mester Christian Seyler (i Frederit s). Hans gode Schrifuelsse af dend første hujus er os vel indhendiget, angaaende hannem tilsagde Løn her af Byen, saa er nu ingen Penge hos wores Kjemner in Cassa, hvorfor hand vilde passientere nogen Tid indtil Penge kand indkomme, saa schal dj hannem ved Leylighed vorde betalt. Nest Guds tryge Beschiermelses ynsche, Forblifuer stedtzeHans Welvilligste *(Borgem. og Raad). (Raadhus-Archivet).

Adresse :
Webarkiv/kilde: J R Hübertz :Aktstykker vedr. Staden og stiftet århus III, nr 30

Kategori: kildeafskrift - post nr: 1281
Om Lieutenant Werner.
nr. 31. 1703. 16 Octobcr. Hans Martin Werner, der har tjent tre Konger for Lieutenant, Cornet og Qvartermester, men som ikke synes at have kunnet skrive, da han undertegner sig HMV, klager over Herredsfogden Claus Jessen i Galthen, som har forfort hans Kone, saa hun er frugtsommelig ved ham. Han havde faaet hende ind i Thinghusct at feie nogle Bræder af, og der havde han formaaet hende til at beqvemme sig efter hans Villie: "korn han og en Nat og tog fat paa hende, saa jeg nok fornam det, og sagde til hannem see til hvad I gjør bliver det et Drengebarn skal det heede Claus Stochemand. Hand svarede mig Ti stil Du gammel Nar. Hvad vilde jeg gjøre jeg maatte tie, see og iche see". Han fortæller ogsaa, at han har sat sin Smule Fattigdom til i Kjøbenhavn. (Stiftamtm. Archiv).

Adresse :
Webarkiv/kilde: J R Hübertz :Aktstykker vedr. Staden og stiftet århus III, nr 31

Kategori: kildeafskrift - post nr: 1282
En Herremand arresteret for Vildttyven.
Nr. 32. 1703. 22 October. --- Byfogden Oluf Andersen tilmelder Stiftamtmanden, at hans Fuldmægtig havde i hans Hus leveret ham Christian Fisker til Lavindgaard, som efter Kgl. Befaling skulde holdes i Arrest. Begav han sig derfor med Kæmneren og 2 Borgere hen at besee Arresten, men fandt ''Arresthuset, hvorudi de som icke plat fra Livet er dømt sædvanlig pleie at ind bringes, saa brøstfældig at han der udi ingenlunde kan fortroes", og som der nu foruden dette kun var Raadhus Kjældcren tilbage, "wdj huilchen det siunes umuelig at hand nogen Tiid særligen i tilstundende Vinters Tvang kand være i Magt formedelst Frost og Kuld", saa har ban ladet ham den Nat bevogte i sit Hus, men beder nu om at maatte afgive Fangen til Skanderborg, hvor der paa Slottet er bedre Leilighed. Dette er saa meget mere grundet, som Ordren lyder paa at forvare Christian Fisker i nærmeste Kjøbstæd og Aarhus er 3 Miil, Skanderborg kun 2 Miil fra Lavindgaard*).(Stiftamtm. Archiv). *) Af Rescr. 9 Octbr. 1703 sees det, at Christian Fisker var overbevist om "Skjøtterie i vor Vildbane". Rescr. 24 Novbr, befaler at lade ham blive siddende i Aarhus at lide Dom efter Loven. Rescr. 25 Mai 1704, at Stiftamtmanden skal sende Christian Fisker af La-vindgaard til Stiftamtmand Krag i Viborg til at tage ham i Arrest. 5 Juni 1704. Befaling fra Stiftamtmanden til Byfogden Oluf Andersen, at han skal lade Christian Fisker føre til Viborg og leveres til Stiftamtmand Krag, der skal sørge for hans Varetægt.

Adresse :
Webarkiv/kilde: J R Hübertz :Aktstykker vedr. Staden og stiftet århus III, nr 32

Kategori: kildeafskrift - post nr: 1283
Om Erlæggelse af Cathedraticum.
Nr. 33. 1703. 24 Decbr. Angaaende Uenighed om Cathedraticum, som Præ sterne ikke ville betale og Godseierne ikke heller. Stiftamtmanden og Bispen i Aarhus befales derfor at sammentræde og forfatte en Ligning over, hvad alle Præsierne have at svare; det derefter Manglende skal udredes af Kirkerne.(Stiftamtm. Archiv).

Adresse :
Webarkiv/kilde: J R Hübertz :Aktstykker vedr. Staden og stiftet århus III, nr 33

Kategori: kildeafskrift - post nr: 1284
Ansøgning om at faae en Byfoged i Skanderborg.
Nr. 34. 1704. 11 Borgere, hvoriblandt Niels Michelsen Chirurg, andrage, at da Byen Skanderborg har havt Kjøbstæds Ret siden 4 Decbr. 1648, men hidtil ingen Øvrighed havt (Myndigheden havde, som Stiftamtmandens Fuldmægtig skriver, for en Del været hos Amtsforvalteren), saa ansøge de hos Stiftamtmanden om en Byfoged, hvortil de foreslaae Slotsfogden, der tillige er Herredsfoged, og en Byskriver, hvilken Tjeneste kunde besørges af en Borger. De foreslaae Jacob Weinhoff, der har tjent ved det Kgl. Hof og siden været Mynsterskriver ved den Kgl. Livgarde til Mest; ogsaa ville de paa Byens Bekostning indrette et beqvemt Hus, "paa det vi fattige Indbyggere ikke skal være aarsaget at søge Herredsthinget, som holdes en stor Miil Veys fra Byen". I en Ansøgning af 1705 til Kongen, sige de, at de have havt Kjøbstæds Ret siden 28 Octbr. 1583, hvilket ogsaa med en avskrivt bevises.(Stiftamtm. Archiv). dbok

Adresse :
Webarkiv/kilde: J R Hübertz :Aktstykker vedr. Staden og stiftet århus III, nr 34

Kategori: kildeafskrift - post nr: 1285
Landmilicevæsenet
Nr. 35. 1704. 29 Februar. ---. Efter et Project til en Ligning paa Hartkornet af det Aarhusiske National Regiments Bønder over de 6 skilling der var tilstaaet hver Mand for Nat og Dag, naar han var beordret at marchere til Compagniernes, Bataillonernes eller Regimentets Samlingsplads i den Tid, han var fra sit Hjem, foreslog Stiftamtmand v. Plessen med Amtmændene Ch. Gersdorff og Jürgcn Grabow og i "Obristens absence" Jørgen Wind, at naar der paa de 6 Compagniers 1224 Lægd a 20 Tdr. Hartkorn, altsaa 24,480 Tdr. Hartkorn, blev lignet 7 skilling pr. Td. Hartkorn, saa vilde del beløbe i alt 1,785 Rdr.; men da samme 6 Compagnier havde at samles Compagnie, Bataillon og Regimentsviis i alt 26,583 Dage, saa beløb dette a 6 sk. kun 1,661 Rdr. 42 sk, og der blev da et Overskud af 123 Rdr. 54sk. Pengene kunde opkræves paa Amtstuen og Overskudet gaae til Regimentets Monderingskasse. Regimentets Samlingsplads var ved Spørring, Bataillonernes og Compagniernes Samlingsplads var paa meget forskjellige Steder.(Stiftamtm. Correspondents Protokol),

Adresse :
Webarkiv/kilde: J R Hübertz :Aktstykker vedr. Staden og stiftet århus III, nr 35

Kategori: kildeafskrift - post nr: 1286
Færgevæsen og Smakkefarten.
Nr. 36, 1704. 10 Marts. --- Rasmus Wærn, Christen Mikkelsen Sikker, Christen J. Basballe, Christen Mikkelsen, Christen Jensen Overgaard, Oluf Sørensen, Cl. Jørgensen, Jens Andersen Møller, Morten Mortensen Hvas, Søren Jensen, Jørgen Nielsen Friis, Marcus Mortensen Læssoe, S. Rasmussen Bagge, Arent Johansen Alt-halt, J. Jacobsen Skifholm, Peder Rasmussen Bendstrup, Jesper Sørensen Herskind og Jørgen Nielsen Trige ansøge Hs. Majst. om, at Smakkefarten mellem Aarhus og Kallundborg maatte komme hele Byen til Nytte, saaledes at den. bestyredes af 2 gode Mænd, som dertil aarligt af Magistraten og bedste Borgerskab udvalgtes, at Overskuddet maatte gaae til Havnens Vedligeholdelse, og at Riis Skov ogsaa udelukkende maattc anvendes til dette Brug o. s. v.

.... Stiftamtmand v. Plessens Erklæring af 17 Juni 1704: I) Efter Kong Chr. 5tes Frd.. 29 Apr. 1684 var det saaledes bestemt, at af de 5 Smakker mellem Aarhus og Kallundborg skulde Aarhus rede og participere i de 3, der altid skulde være parate for den bestemte Taxt. Derefter vare visse Smakker bekostede, den 1ste af Raadmand Peter Jessen og Christen Jørgensen, den 2den af Matth. Harboe og den 3die af bemeldte Raadmand Jessen, Claus Jørgensen, Søren Bagge, Cle mend Hansen, Jens Sørensen, Hans Bomholdt, Oluf Erichsen og Jes Farver, "Borgere her udi Byen, som nu dennem tilhører og tager imod dessen Fortjeneste, for saa vit enhver for sin Smakke kand tilkomme,".
Som disse sidste Mænd nu ingen Ret havde til at tilegne sig Smakkefarten for deres egen Nytte alene, saa havde det ogsaa forvoldet de Reisende Ophold derved, at denne eller hin Smakke var gaaet en anden i Forkjøbet, naar der havde været noget at fortjene, eller naar den Reisende havde været bekjendt, saa han stundom havde forlangt en anden Dispute, Ophold etc.
Alt dette vilde ophøre, naar de seilede for Havnens Fordel, da saa ingen vilde tilegne sig Forrettigheden etc 2) Angaaende Riis Skov, da havde man in originali produceret Kong Hans's Brev d. d. Fredagen for Dionysii Aar 1490 og Kong Christians Brev d. d. Fredagen næst efter Pintsedag Aar 1542, at Skoven til Byen skulde være til almindelig Bedste. Og da der skal findes Træer deri, der kunne være Havnen til Bedste, "saa var det og meget nytteligt", om Kongen vilde befale, at ingen maatte hugge deri deslige Træer, uden alene til Havnens Nytte. 3) Da der, efter Told Rullen af 1691, skal gives endel af Accisen til Kjøbstædernes Havnes Reparation, og da samme Accise oppebæres af Magistraten, var det godt, om Magistraten blev anbefalet aarlig at gjøre Forklaring over Belobet.. . stiftamtm. Correpond. Prot.).

Adresse :
Webarkiv/kilde: J R Hübertz :Aktstykker vedr. Staden og stiftet århus III, nr 36

Kategori: kildeafskrift - post nr: 1287
Farverne i Aarhus
Nr, 39. 1704. 7 Juni. . I en Erklæring fra Borgemestre og Raad hedder det: . . . "Og som det er befundet at tvende Farfver her paa Stedet sig har kunnet vel Ernære ville vi det samme og her efter formoede, saalenge de sig Selfver vil have i goed Arht were flichtig og leve CtC.(Stiftamtm. Archiv).

Adresse :
Webarkiv/kilde: J R Hübertz :Aktstykker vedr. Staden og stiftet århus III, nr 39

Kategori: kildeafskrift - post nr: 1288
Udtog af en Fortegnelse paa næringsdrivende Borgere i Aarhus.
Nr. 40. 1704. 27 Juni. a.Haandværkere i Laug: Grovsmede, Klejnsmede, Nagelsmede 9, Skomagere 16, Feldberedere 4, Skræ- dere 14-, Handskemagere 18, Snedkere 9, Murmestere 8, Hattemagere 4, Bagere 6, Guldsmede 5 = 10 Laug, 93 Mestere. b.Haandværkere uden Laug: Kobbersmede 2, Barberere 3, Hus- og Skibstømmermænd 14-, Væver Enker, som væve Lærred og Dreiel(?), Seillægger l, Blokkedreier l, Rebslagere 2, Glarmestere 3, Bundt mager Enke l, Garver l, Sadelmagere 2, Bossema gere 2, Sværdfeier l, Paryk magere 3, Bogbindere 2, Tinstøbere 3, Hjulmænd 2, Bødkere 3, Blikmager l, Possementmager l, Pottemagere 2, Malere 2, Sten- hugger l = 53. De fleste Skippere ere selv Rhedere i deres Fartøier og Eiere, og disse handle med grove Varer. Handelen falder mest paa Norge og Holland, naar noget derpaa er at gjøre. Klæde og Kramhandel drive 7 a 8. Med grove Varer: Salt, Tømmer, Hamp, Humle, Tjære, Jern etc. etc. handle, foruden Skipperne, 15 a 16, Vin og fremmed Ølhandel drives af 4, for- 21 uden en Del Handlende, der udsælge i Pægle- og Glasseviis. Bryggen og Brænden er almindelig Nærings Drift, især hos de Søfarende. c. Privilegerede Personer: Apotheker l, Farvere 2, Musicus instrumentalis, "som af alle de andre, disse Tider paa Aaret hafver den bedste Næring" .... I. (Raadstu Copi-Bog).

Adresse :
Webarkiv/kilde: J R Hübertz :Aktstykker vedr. Staden og stiftet århus III, nr 40

Kategori: kildeafskrift - post nr: 1289
En Giftblanderske.
Nr. 41. 1705. Johanne Nielsdatter, 76 eller 78 Aar gl., har bekjendt at have for 5 Aar siden ombragt sin Sons Stif Son 7 a 8 Aar gl., og samme Aar sin Sons Hustru, og nu i Aar paa St. Hans Aften Lauritz Jensens Hustru, ved hvilken Leilighed hun er greben. Det er udentvivl den samme Kone, som, efter et andet Dokument, omtrent ved samme Tid bekjendte at have dræbt sin forste Mand ved Gift. (Stiftamtm. Arckiv).

Adresse :
Webarkiv/kilde: J R Hübertz :Aktstykker vedr. Staden og stiftet århus III, nr 41

Kategori: kildeafskrift - post nr: 1290
En Skarpretters Ansættelse i Randers.
Nr. 42. 1705. H.H. Høcker, der kan blive antagen i Randers, og faae Bopæl der, søger om Stiftamtmandens Assistence, at han maa nyde af Byen, hvad hans Formænd have havt, paa flere angivne Grunde, og da han efter sin Faders Død i 4 Aar har gjort sin Function upaaklagelig. Han har henrettet en Qviude paa Samsø, der havde myrdet sit eget Barn; 2 Dragoner af Oberst Prehns Regiment, hvoraf den ene, der havde dræbt sin Kone med en Tyrkølle, blev steilct, den anden blev brændt; paa Marselisborg Gods 3 Misdædere henrettet med Sværd, l brændt og l, en Hestetyv, hængt; paa Rugaards Gods 2 hængte; ved Skanderborg 2 straffede med Riset, den ene mistet sine Fingre og brændt i Panden; i Randers en Tyv brændt baade i Panden og paa Ryggen; i Horsens 2, den ene rettet rned Sværd, den anden strøget til Kagen; 1Viborg 4, l rettet med Sværdet, 3 pidsket; i Skive 2Tyve pidskede og brændte i Panden, desuden havde han vist sin Dygtighed paa mange Syndere og Mis dædere uden Lands, i Brandenborg, Polen, Sachsen og i Slesien, og nu sidst den ti Juni i Viborg paa en Qvinde, sorn blev pidsket med Riset og brændt paa Ryggen.(Stiftamtm. Archiv).

Adresse :
Webarkiv/kilde: J R Hübertz :Aktstykker vedr. Staden og stiftet århus III, nr 42

Kategori: kildeafskrift - post nr: 1291
Ansøgning fra Skarpretteren,
Nr. 43. 1705. at Ingen maa gjøre ham Indgreb i Næringen. Som jeg efter hans Velbaarenheds gunstige Behag, er ankommen herhid til Aarhus Stift, saa er min ydmygste Begjering til hans Velbaarenhed at mig maatte tillades at ingen maatte gjøre mig nogen Indpas med Skarpretterie paa Landet her omkring i forne Aarhus Stift, eftersom min sal. Fader haver opvartet Stiftet paa 34 Aars Tid og Jeg desligeste haver og gjort Opvartning i forne Stift i 3 Aar og ingen Klagemaal er gangen over os i ringeste Maade. Saa lover jeg og endnu fremdeles at ingen Klagemaal skal komme over mig. Hermed o. s. v.*). Hans Henrich Høcher. (Stiftamtm. Archiv).*) Vedlagt er en Attest fra 3 Mænd i Viby, at der Ingen har noget at klage over, hvad han har forrettet ved Stilling Dam. Hans Bestalling af Stiftamtmanden er af 22 Septbr. 1705, deraf sees det, at han boede i Aarhus og havde Eneret i Stiftet, under Straf af 20 Rdr., for hvem der gjorde ham Indpas. Før hentede man en fra Fredericia

Adresse :
Webarkiv/kilde: J R Hübertz :Aktstykker vedr. Staden og stiftet århus III, nr 43

Kategori: kildeafskrift - post nr: 1292
Honnet Ambition.
Nr, 44. 1705. 13 Fehruar. Christen Westerhoff til Skjerrildgaard søger om at maatte besidde sine Gaarde og Gods med samme Ret som Adelen og Kjøbenhavns Indvaanere, og al han og Kone maatte have Gang og Sæde næst efter Adelen, "for hvilken høye Kongl. Naade, Gud den allerhøyeste forleene Eders Kongl. Majst. et langvarigt og lyksaligt Regimente". Stiftamtinanden erklærede herpaa, at Westerhoff var Eier af Schjerrildgaard og en jevn ærlig Mand, samt af Conduite, saa den ansøgte Kongl. Naade uden Tvivl paa ham og hans Efterkommere ikke vilde være ilde anlagt. (Stiftamtm. Archiv).

Adresse :
Webarkiv/kilde: J R Hübertz :Aktstykker vedr. Staden og stiftet århus III, nr 44

Kategori: kildeafskrift - post nr: 1293
Hospitalerne i Aarhus og Horsens.
Nr. 45. 1705. 15 Mai. V. Plessen og Biskop J. Braem forestille, at Hs. Majst. i Aarhus Stift har 2 smaa Hospitaler, hvoraf det i Aarhus kan underholde aarlig 27 a 28 Lemmer, det i Horsens ikke saamange, og da der dog maa holdes 2 Bygninger istand, lønnes en Hospitals Forstander, en Præst o. s. v. ved hvert, saa foreslaae de at nedlægge det i Horsens, hvor Forstanderen just er død, forflytte Lemmerne til Aarhus, hvis Bygninger godt kunne rumme dem alle, sælge Hospitals Bygningen i Horsens, for hvis Beløb 7 a 8 Lemmer kunde underholdes mere etc. Hospitals Præsten i Horsens kunde nyde sin Løn af Hospitalet, indtil han blev forflyttet, og Thorsted Kald, som altid havde ligget til Hospitals Præsten, kunde føies til et af Nabo Sognene, hvilket saameget bedre kunde skee, som der tæt ved vare 2 Kirker, der betjentes hver af sin Præst . . . (Stiftamtm. Correspond. Prot.)-

Adresse :
Webarkiv/kilde: J R Hübertz : Aktstykker vedr. Staden og stiftet århus III, nr 45