Tyveri lovgivning og praksis
	retsforhold
Landskabslovene 1200-1250	Der blev skelnet skarpt mellem tyveri og ran. Ran var en halvt legal, magtbetonet selvtægt, der var en del af tidens fejder
Jydske lov 1241	Tyveri til en større værdi end en halv marks værdi (på denne tid ca 117g. sølv ) kunne straffes med hængning, hvis kongen eller den bestjålne forlangte det. Tyverier under ½ mark medførte tyvsmærkning, dvs afskæring af øre, brændemærkning eller kagstrygning - piskning, og dermed også en total æresfortabelse og dermed social udstødelse. I tilfælde af gentagelse  skulle han hænges uanset det stjålnes værdi. Man kunne dog I tilfælde af hungersnød straffe mildere.  I 1400-1500-tallet var en tyvsmærkning også forbundet med forvisning fra byen eller herredet.
1600-tallet	Omkring år1600 begyndte man at sende dømte tyve til København for at udføre straffearbejde på orlogsværftet Bremerholm, på livstid, og I 1636 ændredes reglerne så alle dødsstraffe for førstegangstyveri blev ændret til straffearbejde i jern, på livstid. Herremændende kunne også vælge at lade dem afsone strafarbejdet på gården.
Chr Vs danske lov fra 1683	I Chr Vs danske lov fra 1683 blev straffene endnu mildere, men blev allerede i 1690 strammet igen , efter at tyveri var blevet en plage over hele landet.
	Korntyveriet på Rydhave - I Sahl kirkebog 1771 findes to indførelser, der omhandler nogle dramatiske begivenheder, der skete det år, dels på Rydhave, dels i det nærliggende Bjert i Sahl sogn. Her gengives provst Friisenbergs tilføjelse i kirkebogen 1771 under døde i Sahl sogn, nr.8: Jens Conradsen, en gaardmand af Bjert By, som var bleven skudt af Fogeden Liebmann paa Rydhauge i det ene Ben, ved sit Tyveri uden for Kornloftet, hvoraf han omsider døde, blev nedsat i aaben grav Dom. 3. p. Tri., og efter 10 dages forløb paa Hr. amtmand Albertins resulotion kastet muld paa, han var ungefær 40 aar gl. Adresse : http://www.lokalarkiver.dk/vinderup/arkivnyt/01-1/a-nyt-01_1.htm#Korntyveriet%20på%20Rydhave