Skanderborg Rytterdistrikt

Rytterskole - Vildtbanen - Auktionen i 1767

I 1670 blev rytteriet gjort nationalt og blev udskrevet fra det, efter reformationen, omfattende krongods.
En ryttergård, der skulle stille en fuldt udstyret rytter med hest, og sørgte for hans underhold, var normalt på omkring 8 tdr hartkorn, men på Skanderborgegnen, hvor mange gårde var små, var det almindeligt at flere gårde var sammen om forpligtigelsen. Det var nøje fastlagt, hvad rytteren skulle have i fødevarer og rede penge. Til gængæld for forpligtigelsen var bonden fri for skatter og hoveri. I mange tilfælde var det bønderne selv eller deres sønner, der kom i tjeneste.

I årene frem til 1720 samlede Frederik IV mellen 5000 og 6000 tdr. hartkorn i et område ca. med Tulstrup som centrum. Det skete dels ved mageskifter, dels ved køb.

I 1720 bliver Skanderborg hjemsted for et egentligt rytterdistrikt og der opføres i 1720-1722 barakker og stalde til mandskab og heste til et regiment.
Egnens bønder skulle så sørge for deres underhold ved indbetaling af en fast takst på 32 Rdl. årligt, pr. 8 tdr. hartkorn. Endvidere skulle de levere halm og deltage i høhøsten. Alt ialt var rytterbønderne betydeligt bedre stillet end fæstebønderne på privat gods.

I Skanderborg udstationeres det 2det jyske Rytterregiment under Generalmajor Hans Helmuth von Lüttichau, og de fordeles rundt på egnen: 2 kom pagnier i Skanderborg, 2 på Clausholm, 1 i Tvilum, 1 i Skellerup, 2 på Søbygaard og 1 på Silkeborg.
Hvert kompagni bestod af 62 mand, ledet af en Ritmester, en Løjtnant , Cornet og en kvartermester.

Senere blev regimentet erstattet af et holsensk regiment.

1721 Der oprettes rytterskole (nuværende hjørnet ved Vestergade/Adelgade)

I 1767 solgte kongen sine besiddelser til private ved en stor auktion, Rytterauktionen, på Skanderborg Slot. De forskellige ejendomme blev spredt på mange hænder, og bønderne blev først fæstere og kort tid derefter selvejere.

Det store salg førte også til oprettelsen af mange af egnens store hovedgårde.

Rytterskoler

Frederik IV oprettede i 1721-27 240 skoler i kongerigets 12 rytterdistrikter, - mellem 10 og 25 i hvert distrikt.
Også mange rundt på egnen her, og omkring Silkeborg.
Der opføres nye grundmurede bygninger til dem, og der udstedes instrukser om skolepligt og undervisning samt om lærenes ansættelse og aflønning.

Hørning Bibliotek har publiceret en omfattende artikel om dem.

Vildtbanen

Kongen forbeholdt sig retten til vildtet. Han afholdt jagter med hovbønderne som klappere. Bønderne måtte også finde sig i, at vildtet græssede på markerne.
Begrebet går tilbage til 1200-tallet, men især Frederik II samlede store områder ved mageskifter af det gamle klostergods, og den Nørrejydske vildtbane strakte sig fra Horsens til Viborg, med Skanderborg som centrum.
Skanderborg var nok det distrikt der var rigest på vildt og der var store mængder vildsvin, men man jagtede også ulve.
Der blev i 1742 opsat vildtbanesten af granit omkring hele Skanderborg vildtbane der var blevet reorganiseret i forbindelse med oprettelsen af rytterdistriktet.

Blev en adelsmand grebet i ulovlig jagt på kongelig vildtbane kom han i fængsel, mens alle andre blev hængt. Bøndernes hunde skulle have det ene forben hugget af ved knæet, så de ikke kunne jage på forbudte områder.
Som tilholdssted for kongerne i forbindelse med jagterne lå der rundt i områderne en række jagthuse eller kongsgårde. Ved Grønbæk kan man se de udgravede ruiner af en sådan, der iøvrigt kaldes Erik Glippings jagthus, idet Erik Glipping i følge overleveringen overnattede her natten før mordet i Finderup Lade. Jagthusene fungerede ofte som herberg for kongerne under rejse. I arkiverne har man fundet adskillige kongebreve, som er udstedt under ophold på kongsgården i Kragelund, og foruden de her nævnte to steder ved man, at der har været kongelige jagtgårde i Sdr. Vissing, Rye, Them, Løgager og Sebstrup.

Vildtbanesten ved Lyngballegård i Lading sogn