|
I slutningen af det 16. århundrede fandt der en omfattende
glasfabrikation sted i skovene ved Rye og navnlig omkring
Glarbo, der har sit navn efter denne fabrikation.
Det var kong Frederik den II, der fik den ide, at der i skovene
omkring Skanderborg og Silkeborg fandtes så mange
vindfælder og andet unyttigt træ, som kunne bruges til
brænding af det fornødne trækul.
I 1581 blev indkaldt en glasbrænder fra Mecklenburg, som fik
anvist plads I Rye sogn, men han forstod sig ikke på
håndværket. året efter fik Liboris Trebing fra Hessen en
imponerende produktion i gang. Til Chr. den IVs kroning
leveredes således 26.000 drikkeglas, og ruder i stort
mængder blev produceret til kongelige slotte over hele landet.
Når skoven var opbrugt i en kilometers tværmål, flyttede man
glasproduktionen til et nyt sted, hvor der var brænde ved
hånden. Det er forklaringen på de mange lysninger i skovene,
hvor der i dag findes landbrug.
Glasproduktionen havde dog kun en kort glansperiode. I 1598
befalede Chr. den IV, at hele glasproduktionen skulle ophøre
til Mikkelsdag "på det at vore skove ikke mere skal forhugges
og lægges øde". Mester Trebing er tilsyneladende blevet
boende på egnen, idet han i 1617 meldes dræbt i selve Rye
kirke.
To glasværker, i Stenhule og Hyttekær i Them sogn, blev
udgravet og op-målt i sommeren 1964.
|
|
