Af Tingsteder har været nævnt ved Balle og på Tingbanke ved
Rodsteenseje. Senere ved de nu nedlagte Ulv Kirke.
Den ældste kendte tingbog begynder 12 januar 1657, og var ført af en
skriver fra Fillerrup ved navn Jesper Rasmussen; Tilforordnet for
Herredsfogden var , Gdm Just Nielsen fra Ousted.
Herredet var i den sidste del af middelalderen pantsat til Bispedømmet i
Århus, og blev efter reformationen lagt under Aarhusgaard Len, men blev allerede i
1548 gjort tilsit eget len med hovedsæde på Åkær. I en periode var det
lagt sammen med Skanderborg Len (1597-1650)
I 1660 blev det til Åkær Amt, men allerede året efter lagt sammen med
Skanderborg Amt.
I 1799 blev det lagt ind under Århus Amt.
nr: 854
Herregårdene i Hads Herred
er Ved Frederik II s død i 1588 var næsten alt gods i Hads Herred i Kronen
eje.
Da Skåne ved fredsslutningen i 1660 overgik til svenskerne, og disse
krævede endnu mere for ikke at tage Bornholm, byttede Rigshofmester
Joachim Gersdorff (1611-1661) alt sit gods i disse egne mod ialt 1200td.
hartkorn på Samsø og 1900 tr. htk. Hads Herred.
Gersdorffs arvinger deler Hads Herred mellem sig og bygger en række
herregårde: Rathlousdal, Hovedstrup (Rodstenseje), Porsborg
(Gersdorffslund) og Kanne (Rantzausgave), samt Aakjær, Dybvad og det
yngste skud på stammen, Gyllingnæs.
Oprør mod ekstraskatten.
Der var en del husmænd og småkårsfolk i Haads Herred der i 1771 i al
hemmelighed havde indgået en aftale om at nægte at indbetale en påbudt
ekstraskat, som vaar blevet meget forhadt.
Aftalen var indgået under eder og forbandelser og med aftalte bøder, for
at sikre at alle stod fast i nægtelsen og mod at nogen skulle røbe noget
om sammensværgelsen.
Øvrigheden slog ned på seks husmænd som man mente var hovedmændene i skatteoprøret.
De førtes til arresthullet i Århus samtidig med at amtmand Woyda meddelte
at husmændene ved Rathlousdal Gods var lige så oprørske mod kongens
forordning som de arresterede.
Man arresterede ikke flere idet man allerede med de seks var bekymrede
over omkostningerne til deres kost.
Man mente også at omkostningerne til at skulle dækkes af Rentekammeret,
der havde indtægtene af ekstraskatten, og da det mente at det var en
alvorlig sag der ville "medføre onde svitter, ifald disse ondsindede personer
ikke blev straffet", påtog de sig sagen, og sendte midler til Amtforvalter
Thygesen i Århus om underhold af fangerne.
fra rentekammerets arkiv - aarhus stifts aarbøger 1948
 
|
|
