/

Mårslet sogn - Ning Herred - Århus Amt

Mårslet Kirke - Billeder fra Mårslet - Moesgård - Skovmøllen - Hørret Skov - Vilhelmsborg - Skumstrup - 23 lokalhistoriske artikler - Mogens Frijs

	Mårslet er kendt i 1360 som Mordslet, 1433 Morslet; udskiftet 1790. Kirken er viet til Skt. Simon og Judas består af romansk kor og skib opført af granitkvadre med et sengotisk tårn og våbenhus.
	Et hospital blev oprettet i 1684 af Vilhelm Gyldenkrones enke Regitse Sophie Vind, med plads til 10 fattige kvinder. Det lå i nærheden af kirken og virkede til 1831, og efter en tid som fattighus blev det nedrevet.
	Kategori: Link til Mårslet kirke Mårslet Kirkes historie - Mårslet Kirke Sidens indhold: Sagnet om kirken Kirkens historie Kirkebygningen Kirkegården (med billede af den gamle præstegård) Adresse : http://www.maarsletkirke.dk/historie.htm
	Kategori: link til lokalarkiv Billeder fra Mårslet - En række lokalhistoriske glimt fra Mårslet sogn Adresse : http://www.maarslet.net/foreninger/historie/lokalhist/billedtekster.htm
	Testrup 1465 Tisstrop; udskiftet 1791 Testrup folkehøjskole oprettet i 1866 af dr. phil. Jens Nørregaard. Den var så populær at den måtte udvides allerede i 1870, og fra 1876 var der plads til 100 elever. I 1960 forskole for sygeplejesker. Teglværk Hørret Hørret Skov indeholder mange oldtidsminder. Hørret Skole - Det var godsejeren på Vilhelmsborg, der bekostede opførelsen af den første skole i Hørret. I forbindelse med skoleloven af 1814 oprettedes der i Mårslet Sogn et nyt skoledistrikt, og uanset det blev benævnt Langballe Skoledistrikt, kom den nye skole til at ligge i Hørret. Den blev bygget i 1827 som en lille trelænget gård med tilhørende landbrug. Adresse : http://www.aakb.bib.dk/lokhist/aarhleks/r00364.htm Webarkiv: - Post nr: 610 Langballe (1534 Langballo, udskiftet 1785) skole med afdelingsbibliotek (1960) iflg. Pontoppidans atlas har der været et gravkapel, og en gård kaldes da også stadigvæk for Kapel-præstegård, og en bæk kaldes Kapel-bæk. Iflg Trap 1960 findes der endnu fundamenter.
	Samlinger af gårde og huse: Højballe (udskiftet 1783) Langballe Mark Moesgård Huse Hørretløkken Visbjerg  Nymark Obstrup (1580 obestrup; udskiftet 1791) Gårde: Vilhelmsborg
	Moesgaard (1463 Mossgard ) Idag forhistorisk Museum
	Gammel Moesgaard Skovmøllen ...hører under Moesgaard. Nævnt første gang i 1570, men har muligvis dengang ligget længere oppe af åen, ved Gl. Moesgård. 1610 nævnes den som Threskoumølle og i 1664 som Schouff Mølle og var dengang både korn og stampemølle. Den har haft et jortilliggende på o. 20 tdr laland der har ligget spredt i skoven, ned mod havet. Traktørstedet blev startet i 1850 og var et yndet udflugtssted hvor turen kunne kombineres med en sejltur fra en bådudlejning ved Fiskerhuset.. I begyndelsen aaaf 1900-tallet blev der også etableret savskæreri. Den restaurerede vandmølle er med jævne mellemrum åben og i drift, takket være et frivilligt møllelaug. Kategori: link - restaurantens hjemmeside - post nr: 2719 Skovmøllen ved Moesgård Skovmøllen har altid hørt under Moesgård. Møllen og herregården blev nævnt sammen første gang i 1570. Muligvis var møllen dengang anlagt et andet sted. Ifølge markbøgerne fra 1682/83 lå Skovmøllen på dette tidspunkt samme sted som nu. Adresse : http://www.skovmollen.dk/DK/side2/historie.htm Webarkiv/kilde: http://www.skovmollen.dk/DK/side2/side2.htm Stenege Tranbjerggård Gammel Moesgaard Moesgårds forgænger lå frem til ca. 1711 nede ved Giber Å og stedet blev undersøgt i 1998 bl.a. med metaldetektor. Man fandt en lang række metalfund fra 1300-1700-årene. Nævnes kan 5 borgerkrigsmønter; tre 2 skilling fra 1563, 1698 og 1712; 1 regnepenge fra ca. 1675, 1 sølvmønt fra 14-1600-årene og en skillingsmønt fra 1700-årene. Af andre ting kan nævnes 5 små spænder, 7 knapper, 1 lille klokke, flere hestesko, dele af kobber- og malmgryder og blysprosser fra ruder. Fra svenskekrigene sidst i 1650-erne stammede en kanonkugle og ikke færre end 24 blykugler fra pistoler og geværer. Der blev gravet tre søgegrøfter på stedet. De viste, at gårdsanlægget har været omgivet af vådområder på tre sider, og skrænten ned mod Giberå på den fjerde side. Det kan ikke afvises, at vådområderne tildels er menneskeskabte. Fundet af tre svære tilspidsede egepæle i en af søgegrøfterne, viser ifølge de dendrokronologiske dateringer, at et større anlægsarbejde fandt sted på stedet i 1396. (kilde: Museets hjemmeside)

Vilhelmsborg 1688 Wilhelmsborg, før da hed den Skumstrup efter en landsby som oprindeligt lå her. Arkivalier fra oprettelsen af baroniet i Vilhelmsborg 1673 til 1763 er stort set gået tabt.
Ejere af Skumstrup 1486-1673
1486	Væbneren Orm
1529	Anders Ebbesen Galt
1543	Peder Ebbesen Galt
	Jost Andreasen Ulfeld
1563	Anne Kaasdatter
1579	Anne Ulfeld
1625	Niels Frijs   - også ejer af Favrskov
1651	Mogens Frijs  - også ejer af Favrskov
1562	Gabriel Marselis

 

Ejere af Vilhelmsborg fra 1673
1673	Vilhelm Gyldenkrone
1683	Regitse Sofie Vind
1692	Christian Gyldenkrone
1746	Vilhelm Gyldenkrone
1747	Mathias Gyldenkrone
1753	Christian Frederik Gyldenkrone
1788	Frederik Julius Christian Gyldenkrone
1824	Ove Christian Gyldenkrone
1883 1895 1920	Carl Vilhelm Ludvig Gyldenkrone Ove Theodor Gyldenkrone Holger Emerentz Gyldenkrone
1923	Lars N.C. Hviid
1954	Knud Gustav Hvid
1973	Århus Kommune

 

	Peder Ebbesen Galt , - bror til Anders, var kongelig lensmand på "Århusgård" den tidligere katolske bispegård ved domkirken, indvalgt i rigsrådet. Han har formodentlig   boet på "Tyrrestrup" mellem Odder og Horsens, som  han også ejede. Mogens Frijs 1623-1675 er født på Skumstrup i 1623.Arvede i 1651 Vilhelmsborg, Moesgård og Østergård samt en halv snes bøndergårde.Gik i kongens tjeneste og blev i 1657 rentemester, hvad der svarede til Finansminister. I alle disse år øgede han godsets besidelser, og som erstatning for tabte besidelser i skåne fik han af kongen i 1661 et jordegods ved Hammel. I Ning Herred ejede han foruden godserne 2 møller, Mårslet Kirke, 125 bøndergårde og 32 huse. I 1661 fik han "fri birkeret til Skumstrup", hele Mårslet sogn og hans øvrige betydelige besidelser i Ning herred. Birketinget fungerede som et af de sidste helt frem til 1856. Han solgte, i 1662 sine besidelser i Ning Herred til Gabriel Marcelis for at samle sine besidelser omkring Hammel hvor han skabte Grevskabet Frijsenborg og Baroniet Frijsenvold. Gabriel Marcelis - var hollandsk storkøbmand havde i forvejen fået store godser af staten, som tilbagebetaling for den enorme gæld, landet havde stiftet hos ham under krigene mod svenskerne.
	Skumstrup Man har fundet og udgravet Skumstrups hovedbygning fra 1600-tallet. Den har ligget i haven, vinkelret på den nuværende hovedbygning. Den har været i 2 etager med et trappetårn i midten, mod gårdspladsen. På 1. sal var der en stor riddersal. Der var 2 sidebygninger , med køkken og kamre og en 4-længet ladegård. - se Vilhelmsborg)
	Kategori: Bog Bog om Vilhelmsborg - Bogen om Vilhelmsborg, dens skæbne, ejeres og arbejderes liv og levned er en uadskillelig del af Danmarks historie. fortælles levende om en større gård, der helt udslettede den omgivende landsby og blev til en herregård Adresse : http://www.vilhelmsborg.dk/nybog/1.htm
	Kategori: link til lokalarkiv Artikler om lokalhistorie i Mårslet - Mårslet - her hvor vi bor Oversigt over de lokalhistoriske hæfter, som Mårslet Sogns lokalhistoriske Forening har udgivet. Kan købes via arkivet eller via Hans Møller, Langballevej 21, tlf. 86 29 02 95. Adresse : http://www.maarslet.net/generelt/lokalhistorie_oversigt.htm Webarkiv: - Post nr: 716 Kategori: Link til Mårslet-net 23 lokalhistoriske artikler om Vilhelmsborg, fra dens 800-årige historie - Herregårdens ejere - Forsvunden Landsby - - Herregården Skumstrup - Studeopdræt - Birketinget - Mogens Frijs - Gabriel Marselis - Gamle Skumstrup - Marselisborg - Vilhelm Gyldenkrone - Kirkerne - Hospitalet - Jens Juel - Moesgård - Afholdt baron - Hovedbygningen - Avlsbygningerne - Materialevalget -Hoveriet - Kobbelbruget - Skovbruget - Fiskeriet Vandkraften - En berømt gæst Adresse : http://www.maarslet.net/lokalhistorie/23%20artikler.htm   Kategori: Link til Mårslet-net 27 lokalhistoriske artikler fra Mårslet kirke og præstegård - lokalhistorikeren Hans Rimmen Møller gennem årene beskrevet Mårslets historie. - Her om kirken: - Indholdsfortegnelse 1.Sagnet om kirken 2.Kirkebyggeriet 3.Kapellet i Langballe 4.Kirkens ejere 5.Hullerne i hvælvet 6.Englefødder 7.Vejrhanen 8.Døbefonten 9.En gammel altertavle 10.Altertavlen fra 1888 11.Baroniets farver 12.Korset og vinduet 13.Epitafiet 14.Kirkens klokker 15.Prædikestolen 16.Mester Michel 17.Legenden om Adam 18.Tragedien i præstegården 19.Kirkens sølvtøj 20.Brylluppet i præstegården 21.Mindetavlen og Baldakinen 22.Forgængerens kone fulgte med 23.Præstefamilien 24.Den syvarmede lysestage 25.Kakkelovnsstriden 26.Kirkeskibet 27.Kalkmalerierne Adresse : http://www.maarslet.net/lokalhistorie/Kirken.htm#K1 - Post nr: 1001  Kategori: link til lokalarkiv Billeder fra Mårslet - En række lokalhistoriske glimt fra Mårslet sogn Adresse : http://www.maarslet.net/foreninger/historie/lokalhist/billedtekster.htm Webarkiv: - Post nr: 717 Kategori: link Mårslet skoles historie - Skole i Mårslet igennem 300 år Det menes, at der har været drevet skole i Mårslet siden 1688, men den første, der kendes som skoleholder i Mårslet, er Jens Rasmussen. Han begyndte formentlig sin virksomhed i 1723. Da blev han gift med Anne Rasmusdatter - den 29. september 1723. Ved den lejlighed benævnes han som "skoleholder". Han er formentlig ansat af den unge baron Christian Gyldenrkone på Vilhelmsborg. Adresse :http://www.maarslet-skole.dk/Skolens%20historie/historie.htm - Post nr: 718