Odder sogn - Hads Herred - Århus Amt

Rathlousdal -  Rodsteenseje - Vandmøller - Tvenstrup Kirke - Ulv kirke - Skole

Odder var oprindelig en større landsby, men er vokset ikraft af sin beliggenhed ved 2 travle herregårde, og mange vandmøller , der var tidligere tiders industrianlæg.

I 1850 får man bevilling til at holde marked 2 gange om året - det blev senere udvidet til 4 og 6 gange.

I forbindelse med ansøgningen om marked søgte man om hjælp til at grave en kanal fra Norsminde til Kildegården i den Nordøstlige ende af den daværende by, men henvendelsen blev ikke besvaret, og Odder blev ingen havneby.

Kirken er fra midten af 1100-tallet, og udvidet i 1694 af Admiral Jens Rodsteen dels i forbindelse med nedlæggelsen af Tvenstrup Kirke, dels til familiekapel.

Tvenstrupkirkens gyldne alter fra 1200-tallet, stod indtil 1645 i Odder Kirke. 

Fredede bygninger i Odder Komune; Kulturarvstyrelsens hjemmeside

Ting og arresthus fra 1857

Rathlousdal

Hed tidligere Loverstrup, og er kendt fra 1500-tallet, hvor den først hørte under Bygholm, senere under Åkær.
Fik navnet Rathlousdal efter en af Rigsdrost J. Gersdorffs arvingers mand, Hofmester Gregorius Ratlou som blev gift med Margrethe Gersdorff . 

Overtaget i 1771 af Joachim Otto Schack-Rathlou. Besidder Rathlousdal indtil 1800. Statsminister 1772-1788.

Hovedbygningen fra var fra 1760-erne, men sidefløjene blev revet ned i 1910 efter en brand og erstattet med de nuværende palæer. Resten af den oprindelige hovedbygning blev revet ned i 1950, .
Der har tidligere ligget en bindingsværksgård på stedet.

Rodstenseje

 

Den første skole blev oprettet i 1741 på foranledning af godsejeren fra Rodsteenseje. Skoleholderen hed Jens Jensen Aadder. Der blev bygget et 6 fags bindingsværkshus ved indgangen til kirken, og det stod til o. 1850, hvor det menes nedbrændt.

Vandmøller

Kategori: notat - henvisning - post nr: 1139 Mølle ved Asbæk (Odder s.). I matriklen af 1688 omtales, at der forhen lå en øde mølle mellem Odder og Tvenstrup. Den havde hørt under Rathlousdal, men var nu »ganske øde og ey anslagen«. Når møllen skal have ligget mellem de to nævnte byer, så kan der ikke let findes anden plads til den end ved Asbæk, der flyder ud i Odder å. Denne bæk danner grænsen mellem Odder og det fordums Tvenstrup sogn. Nogen tradition om møllestedet kendes ikke. Adresse : Webarkiv/kilde: Heilskov - Århus Stifts Årbøger 1943 Kategori: notat - henvisning - post nr: 1140 Odder stampemølle (Odder s.). Ligger ved Stampemøllebæk, der løber til Odder å. Møllen blev nedlagt som stampemølle omkring 1880, men drives endnu i 1940-erne som kornmølle. Under tøbruddet 1941 skete her et mægtigt jordskred, idet bækken havde udhulet lerbrinken ligeoverfor møllen. Seks store bøgetræer, som voksede her, blev revet løs og væltede og havde nær knust stuehuset. Stuehuset er en ældre bindingsværksbygning, grundmuret til gårdsiden, møllehuset bindingsværk. Dammen ligger indrammet af skov. Webarkiv/kilde: Heilskov - Århus Stifts Årbøger 1943 Kategori: notat - henvisning - post nr: 1141 Fillerup Overmølle (Odder s.). Ved Odder å. Måskenævnt i 1487. I 1688 var møllen fæstet fra Rathlousdal . Møllen var i sin senere levetid savværk, men blev nedrevet i 1920-erne. Webarkiv/kilde: Heilskov - Århus Stifts Årbøger 1943 Kategori: notat - henvisning - post nr: 1142 Fillerup Nedermølle (Odder s.). Ved Odder å. Den tilhørte i sin tid kronen. I 1680 - 88 nævner matriklen Niels Nielsen som møller, 8 år efter var møllen fæstet af dennes søn Daniel Irisen, en betydelig mand, fætter til tingskriver Jes-per Rasmussen i Fillerup. År 1740 beboedes møllen Hans Mortensen, ridefoged ved Rathlousdal og herredsskriver i Hads Herred, f. i Ondrup 1676, y 1747. Møllen frikøbtes 1906 fra Rathlousdal. Bygningerne er ældre, undtagen møllehuset. Det brændte ca. 1894, men blev straks genopbygget og 1933 moderniseret. Det er af rødmalet træ og tjener desuden som kornmagasin. Webarkiv/kilde: Heilskov - Århus Stifts Årbøger 1943 Kategori: notat - henvisning - post nr: 1143 Skægsmølle (Odder s.). Ved Odder Aa mellem Rathlousdal og Odder. Møllen omtales 1607 som »Loestrup« (Loverstrup — Rathlousdal) mølle i anledning af møllerens klage til kronen overfor høj landgilde, som derefter blev nedsat. Aaret efter beretter møllersken Karen Knudsdatter, at møllen er meget brøstfældig og dæmningen brudt ud. Lensmanden skal derfor lade møllen istandsætte med tømmer, sten, dæmning o. a., derimod vil kongen ikke høre noget om eftergivelse af landgilden. I 1611 hed mølleren Rasmus Skæg, og har formentlig givet navn til møllen.En gravsten over (hans sønnesøn ?) Møller Jørgen Nielsen (f. i møllen 1668) og hans hustru Karen Nielsdatter fra Fillerup Nedermølle blev fundet ved Skægsmølles ombygning og er indsat i møllehusets gavl; disse var ved skiftet overmåde velstående, med et bo på over 13000 rdr. Herefter træffer vi 1712 Gerth Madsen Brøndsted i Skægsmølle. Han var forvalter paa Rathlousdal, døde 1746 og var gift med Anna Sophie Sørensdatter Worsøe. Efter Brøndsted beboes møllen 1776 af Hans Hansen Møller, ridefoged ved Rathlousdal, og fra 1781 herredsskriver i Hads Herred. Hans Møller døde 1796, hvorefter enken havde møllen i fæste fra Rathlousdal. I 1812 fæstedes den af Peter Kiørboe fra Taarning mølle ved Christiansfeld. Han døde 1835, hvorefter sønnen Peter August K., f. 1810, bestyrede møllen for moderen, efter hvis død han overtog den 1840 og havde den til 1881. I møllen var der i 1840'erne og endnu i 1870'erne maltgøreri. Stuehuset (bindingsværk) er bygget af P. A. Kiørboe ca. 1842, de andre bygninger er nye. Webarkiv/kilde: Heilskov - Århus Stifts Årbøger 1943 Kategori: notat - henvisning - post nr: 1144 Sandager mølle (Odder s.). Ved Odder å i den vestlige ende af byen. Er iflg. Thorvald Madsen (Østjydsk Hjst.1960), identisk med den af Heilskov nævnte forssvundne Tues Mølle, om hvilken han skriver: Den nævnes 1607 og tilhørte da kronen, hvis fæster havde klaget over for høj landgilde, som da nedsattes. Den næste efterretning om denne forsvundne mølle er fra kirkebogen, der meddeler, atJørgen Møllers søn i tuesmølle blev ihjelskudt af de svenske 1658. I 1661 var Søren Eskesen (d. 1666) møller i »Hovedstrup mølle«. Da Odder til slutningen af det 18. århundrede var fæstegods under Hovedstrup (Rodsteenseje), menes hermed formodentlig Sandager mølle. Ca. 1894 blev Sandager mølle ombygget til dampmølle og kaldes nu Odder vand- og dampmølle. Sidst i forrige århundrede ejedes den af Rasmus Nielsen, der 1904 solgte den til købmand Georg Nielsen og konditor C. Pedersen. Derefter købtes den af Jens Andersen Jeppesen, der ejede den 1934 og endnu har den. Bygningerne er nye undtagen det smukke bindingsværksstuehus, der er hvidt med sorte stolper. Bygningerne huser nu Odder Museum, og mølleriet er bevaret.  Webarkiv/kilde: Heilskov - Århus Stifts Årbøger 1943  Kategori: notat - henvisning - post nr: 1145 Odder Neder mølle (Odder s.). Midt i Odder by. l 1688 var Jens Knudsen møller i »Odder mølle«. I næste århundrede optræder Niels Hansen, der døde 1737 og derefter Knud Sørensen, som var her 1741 og døde 1751. Møllen blev nedlagt omkring 1890, dammen er opfyldt og overbygget, medens stuehuset endnu eksisterer (1943) i stærkt, ombygget skikkelse. Her har nu Odder elektricitetsværks kontor tilhuse. Webarkiv/kilde: Heilskov - Århus Stifts Årbøger 1943  Kategori: litteraturhenvisning - post nr: 2142 Fillerup Overmølle. Herredsskriver Knud Engelbreth og hans slægt Madsen, Thorvald: (Odder s.). 1953 s. 39—48. Adresse : Webarkiv/kilde: Østjydsk Hjemstavn Kategori: litteraturhenvisning - post nr: 2143 Fillerup Nedermølle og dens møllere Madsen, Thorvald: (Odder s.). 1954 s. 78—87. Adresse : Webarkiv/kilde: Østjydsk Hjemstavn Kategori: litteraturhenvisning - post nr: 2151 Sandagers Mølle Madsen, Thorvald: (Odder s.). 1960 s. 29 42. Adresse : Webarkiv/kilde: Østjydsk Hjemstavn Kategori: litteraturhenvisning - post nr: 2152 Spredte minder fra Sandagers Mølle Laursen, Ejner: (Odder s.). 1960 s. 43—46. Adresse : Webarkiv/kilde: Østjydsk Hjemstavn Kategori: litteraturhenvisning - post nr: 2144 En landsbysnedkers værk fra 1795 Madsen, Thorvald: (Odder s.). 1954 s. 153—54. Adresse : Webarkiv/kilde: Østjydsk Hjemstavn Kategori: litteraturhenvisning - post nr: 2145 Skægs Mølle Madsen, Thorvald: (Odder s.). 1955 s. 92 102. Adresse : Webarkiv/kilde: Østjydsk Hjemstavn Kategori: litteraturhenvisning - post nr: 2148 Torvald Køhl in memoriam Skakke, Johan: (Odder s.). 1958 s. 50 06. Adresse : Webarkiv/kilde: Østjydsk Hjemstavn Kategori: litteraturhenvisning - post nr: 2149 Litteraturhistorikeren Th. II. Erslew til Favrgård Schmidt, August F.: (Odder s.). 1958 s. 116—17. Adresse : Webarkiv/kilde: Østjydsk Hjemstavn Kategori: litteraturhenvisning - post nr: 2150 Erindringer fra min læretid Henriksen, H: (Odder s.). 1959 s. 40—50. Adresse : Webarkiv/kilde: Østjydsk Hjemstavn Kategori: litteraturhenvisning - post nr: 2153 Historien om et hængeskab fra 1750 i Enggården, Studshoved Justsen, Iris: (Odder s.). 1960 s. 70. Adresse : Webarkiv/kilde: Østjydsk Hjemstavn Kategori: litteraturhenvisning - post nr: 2156 En mand og hans samtid Jensen, N. A.: (Saksild, Gosmer og Odder s.). 1944 s. 21-40. Adresse : Webarkiv/kilde: Østjydsk Hjemstavn Kategori: litteraturhenvisning - post nr: 1519 To præster. Af Odder sogns historie i det 16. århundrede. Af Johs. Malling. 1912,146-152. Adresse : Webarkiv/kilde: Århus Stifts Årbøger - 1912

 

Den første privilligerede kro i Hads Herred, blev opført i Odder i 1742

Tvenstrup Kirke

Tvenstrup sogn var anneks til Odder, og det blev allerede i 1674, ved kgl. Reskript bevilget, at den måtte nedrives, og materialerne benyttes til Odder Kirke.
Sognefolkene fik dog  overtalt Admiral Jens Rodsteen til at de kunne beholde kirken , mod selv at holde den vedlige, og den bevaredes til 1820, da den var blevet for forfalden.
Den "gyldne" altertavle, som indtil 1645 stod i Odder Kirke kom til Nationalmuseet ( på foranledning af pastor Niels Blicher), klokken til Odder Kirke, uret til Rodsteensejes hovedbygning, og to døbefonde til haven dér.
(trap-25 - flytningen af uret og døbefondene anfægtes dog af Elle Jensen i nedennævnte artikel)  

Kategori: litteraturhenvisning - post nr: 1524
Tvenstrup kirke.
Af F. Elle Jensen. 1950, 57-66. Tvenstrup kirkes nedbrydning. Af F. Elle Jensen. 1951, 145-146.

Adresse :
Webarkiv/kilde: Århus Stifts Årbøger - 1951

Kategori: link til artikel fra Danske Kalkmalerier - post nr: 2064
Gyldent alter i Tvenstrup
... det gyldne alter fra Odder. Alteret bærer måske denne betegnelse med delvis urette, for det kom i 1821 til Oldnordisk museum fra den nu nedrevne Tvenstrup kirke, hvor det havde været i knap tohundrede år. Man ved, at Tvenstrup i 1645 fik et alter fra Odder kirke, men det vides, at også Saksild kirke i begyndelsen af 1600-årene leverede en gylden alterprydelse til Tvenstrup. Det gyldne alter fra Tvenstrup består da også af to dele af lidt forskellige dimensioner og fra forskellig tid, idet retablet er fra o. 1150-74, mens frontalet er fra o. 1225-50. De kommer sikkert fra hver sin kirke oprindelig. På retablet ser man nederst den tronende Kristus som verdens dommer, omgivet af sine tolv apostle... eller rettere: ti! Flere har ikke fundet plads under den harmoniske søjlearkade, men værkstedet har naturligvis godt vidst, at der burde være et par stykker til, for på rammen om apostelrækken læses navnene på alle tolv. Man sporer et lille kompositorisk problem - måske fordi figurerne i en given størrelse allerede var for hånde, da alteret - i en given bredde passende til det relevante alterbord - skulle opbygges. Nogen idé-baseret forklaring kan jeg ikke se....

Adresse : fra artikel der desværre ikke længere er tilgængelig på nettet.
Webarkiv/kilde: http://www.kalkmalerier.dk/

Uld el. Ulv kirke

Blev nedlagt kort efter reformationen .
Lå  ved skellet mellem Lundhof og Fillerups marker, og er i dag markeret med en mindesten ved vejen. 
Endnu i 1870 kunne kirkens fundament, og kirkegårdens udstrækning ses.
Den blev udgravet af Nationalmuseet i 1911.